Dansegulvet

Skab en effektiv og empatisk kommunikationskultur med værktøjet Dansegulvet. Når både ledere og medarbejdere ved, hvordan de tager ansvar for deres måde at kommunikere på, øger det trygheden og trivslen på arbejdspladsen.

Hvorfor Dansegulvet?

Med Dansegulvet bliver teorien bag Girafsprog og Ikkevoldelig kommunikation øvet i praksis. Du og dine medarbejdere lærer, hvordan I kommunikerer effektivt og empatisk med hinanden i svære situationer.

Dansegulvet er blandt de værktøjer, vores deltagere oftest refererer til. Oplevelsen af at komme i kontakt med de følelser, der ligger bag de negative reaktioner, fx vrede og frustration, er ikke bare øjenåbnende, men også befriende. Når vi kun har adgang til den første indskydelse af vrede eller frustration, kommer vi også til at reagere på en uhensigtsmæssig måde.

Når du og dine medarbejdere lærer, hvordan I bruger jeres følelser til at formulere positive anmodninger til hinanden, vil I opleve færre konflikter og diskussioner.

Helt konkret kommer du og dine medarbejdere ud og ’danse’ på gulvet, så I får de forskellige trin ind på rygraden som en måde at kommunikere og være i verden på. Via øvelserne på Dansegulvet, mærker I værktøjet på egen krop frem for kun at få den teoretiske viden.

Hvad er Dansegulvet?

Værktøjet bliver kaldt Dansegulvet, fordi vi danser frem og tilbage mellem vores følelser – altså det, vi føler i en specifik situation – og tilbage til vores behov, observationer og egne domme og bebrejdelser.

Du og dine medarbejdere lærer at bruge et positivt sprog (girafsprog) frem for at pege fingre af modparten, fx via beskyldninger og bebrejdelser (ulvesprog). Eksempler på ulvesprog er negative vendinger som “du er” eller “du gør”. Girafsprog og ulvesprog er altså de to modpoler, der arbejdes med på Dansegulvet.

Udgangspunktet for Dansegulvet er vores egne følelser i en given situation. Vi har alle har ret til vores følelser og behov i en given situation, men de skal formuleres empatisk med modparten for øje og med vilje til at forstå den anden, så der samarbejdes om at finde en løsning.

Dansegulvet består af tre dele:

  • Observation: Formuler din observation neutralt, fx: “Når du…”.
  • Følelse/behov: Giv udtryk for, hvad du føler, fx: “Så bliver jeg…”, og hvad du har brug for, fx: “Fordi jeg har brug for…”.
  • Anmodning: Vælg den anmodning, der giver bedst mening i situationen. Der er tre forskellige anmodninger, vi arbejder med på Dansegulvet:
      • Om forståelse: Her er formålet at afgøre, om din besked er forstået korrekt af modparten, fx: “Vil du fortælle mig, hvad du har hørt mig sige?”
      • Om kontakt: Her er formålet at sikre kontakten med modparten, fx: “Vil du fortælle mig, hvordan du har det med det, jeg siger?”
      • Om handling: Her er formålet at opfylde andres behov, fx: “Vil du ringe, hvis du ikke kan være her til aftalt tid, så jeg ved det?”

Dansegulvet er delt op i en indre dans og en ydre dans:

Den indre dans handler om at få kontakt med sin observation, sine følelser og behov. Det handler om at lytte til dine indre domme og bebrejdelser.

Den ydre dans handler om intentionen, og hvordan du udtrykker din anmodning til modparten, fx din kollega, og hvordan den bliver modtaget. Hvis du vil udtrykke din observation over for en kollega, du har haft en konflikt med, hvordan vil den så lyde? Eksempel: “Jeg er nysgerrig på, hvad der sker inde i dig lige nu, og hvad du er i kontakt med, når du er sammen med mig. Jeg vil virkelig gerne forstå, hvorfor vi støder hovederne sammen.” På denne måde forsøger du at møde modparten i relationen frem for at bruge ulvesprog.

På modulet lærer du og dine medarbejdere, hvordan I først danser på det indre dansegulv og får kontakt til jeres følelser, før I taler. Derfra kan I bedre gribe de svære samtaler an i virkelighedens situationer på en hensigtsmæssig måde.

Effekten af at arbejde med Dansegulvet

  • Bidrager til en effektiv og empatisk kommunikationskultur
  • Virker konfliktnedtrappende – konflikter og udfordringer bliver løst hurtigere
  • Hjælper medarbejderne i de svære samtaler – fx samarbejdsvanskeligheder eller sårbare samtaler med borgere eller pårørende
  • Øger medarbejdernes opmærksomhed på, hvad de signalerer med deres kommunikation
  • Hjælper medarbejderne med at sætte ord på deres følelser og behov og tage ejerskab over dem
  • Giver redskaber til at formulere positive anmodninger med nysgerrighed
  • Sætter fokus på direkte kommunikation og eliminerer dermed bagtaleri mv. – medarbejderne taler med hinanden i stedet for om hinanden

Vil du vide mere?

Kontakt Jesper Løhde

Kvalitet- og Udviklingschef

Scroll to Top