Dorte har cirka 25 år bag sig som medarbejder i store og mellemstore virksomheder. Derigennem har hun erfaret vigtigheden af en positiv/givende energi samt gode relationer, som udgangspunkt for at nære et godt samarbejde.
Dorte har 5 års erfaring som underviser og supervisor på en psykoterapeutuddannelse. Her har nøgleord som; nærvær, relationen, tilstedeværelse, tydelighed, høj faglighed samt rummelighed været altafgørende og naturlige for hende. Dorte navigerer sikkert i undervisningen, og hun evner at skabe et godt, nærværende og udviklende rum.
Dortes motivation er størst, når hun arbejder med – og indgår i – menneskelige relationer, hvor der er fokus på det, der løfter individet og nærer fællesskabet. Uden en god relation, kan der ikke være tillid til at gå igennem det, der kan være svært.