Praksisnær implementering

Praksisnær implementering

Praksisnær implementering er et meget vigtigt redskab til at sikre implementering af teori i praksis.

Med Praksisnær implementering får I en sparringspartner med rundt til dagens aktiviteter, hvor I får øjeblikkelig sparring på og anerkendelse af det, I hører, ser og gør. Samtidig får I feedback på de dele af arbejdet, der måske kan justeres. Derved får både enkelte medarbejdere og teams hjælp og støtte til at finde løsningsmuligheder på eventuelle udfordringer mellem medarbejdere, borgere og pårørende.

Den praksisnære implementering styrker din organisations trivsel og samarbejde med et efterprøvet supervisionsforløb med fokus på kerneopgaven. Praksisnær implementering understøtter arbejdet i hverdagen, trækker ikke ressourcer ud af dine teams, men optimerer her og nu, med direkte sparring og hands-on supervision på konkrete opgaver og udfordringer.

Hvad består supervisionen af?

Afhængigt af jeres ønsker og behov giver vi dine medarbejdere supervision på Triagemøder, personalemøder, ved overlap og i alle vagtlag. Ønsker du og dine medarbejdere støtte til kommunikationen og arbejdet med borgere og pårørende, får de også supervision her. Oplever I konflikter mellem medarbejdere, kan supervisionen bruges til at sparre om konflikterne og støtte medarbejdernes refleksion over egen adfærd. Har teams samarbejdsudfordringer internt eller på tværs, kan supervisionen også understøtte udvikling og forandring.

  • Supervision handler om at bearbejde hændelser og at skabe rum til at læsse af, når der er behov for det.
  • Det handler om at lære nye strategier til at bevare sig selv i jobbet og til at blive endnu bedre til det, man gør.
  • Supervision er velegnet til medarbejdere i erhverv med stor daglig kontakt med andre mennesker.
  • Supervision er særligt effektiv i erhverv, hvor kontakten let bliver meget personlig, fordi borgerne bringer deres problemstillinger frem og efterspørger medarbejderens involvering.

Effekten af et forløb med Praksisnær implementering

  • Øger medarbejdertilfredsheden og den generelle jobtrivsel
  • Forbedrer evnen til at fastholde de rette medarbejdere
  • Nedsætter sygefraværet og stressniveauet
  • Giver redskaber til feedback og kollegial sparring
  • Styrker den enkeltes evne til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Understøtter engagementet i og kommunikationen på arbejdspladsen.

Særlige fokusområder

  • Medarbejderen kommer til at se på sig selv og sit virke i jobbet fra andre vinkler. Det giver mulighed for at opdage, hvad der går galt, hvor det er, hun/han giver for meget køb på egne grænser, og hvor der tages for meget ansvar for borgerens problem eller ydes den forkerte form for hjælp.
  • Medarbejderen får også lejlighed til at overveje, hvordan kommunikationen og relationerne til borgere og kollegaer fungerer og kan forbedres.
  • I supervisionen bliver der også mulighed for at tage særlige vanskelige kundeforløb eller samarbejdsudfordringer op – og se på egen ageren i situationen. Hvor går det galt, hvad er det medarbejderen selv bidrager til, og hvad ville være bedre at gøre?

Praktisk information

Omfang og planlægning af Praksisnær implementering sker i samarbejde med kunden, men generelt indlægger Affectum supervisions- og sparringsmuligheden i implementeringsperioden mellem modulerne på vores forløb.

Vil du vide mere?

Kontakt Gitte Kilhof

Direktør

Scroll to Top