Verdensmål 15: Livet på landet – Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet
Vi har valgt at lave et samarbejde med EcoTree. Dette samarbejde har medført, at vi nu er CO2-neutrale på henholdsvis scope 1 og 2, hvilket indbefatter alt kørsel i vores firmabiler samt vores totale el- og varmeforbrug på vores kontorer i både Herning og Roskilde. Ydermere bidrager vi konkret til dansk natur, ved at støtte dansk bæredygtigt skovbrug, samt projekter med fokus på biodiversitet. Læs meget mere om det nedenfor.
CO2-kompensation i Frankrig og bæredygtigt skovbrug i Danmark
Hen mod slutningen af 2022, besluttede vi os for at se nærmere på vores CO2-udledning, samt hvordan vi kunne mindske den. Under denne dialog blev vi enige om, at vi nok hellere måtte finde en her og nu løsning, som kan hjælpe os, mens vi arbejder på at blive endnu mere bæredygtige. Derfor formulerede vi følgende klimamål for Affectum:
- Vi vil øge vores økonomiske bidrag til klimaprojekter, for at neutralisere vores scope 1 og 2 CO2-udledning 100% i år 2023.
I begyndelsen af 2023 begyndte vi at undersøge vores muligheder for at indgå i et samarbejde med et eksternt firma, hvorigennem vi kunne bidrage økonomisk til skovbrug i Europa. Konkret var vi interesseret i at købe verificeret CO2 kreditter. Det betyder nemlig, at de klimamæssige udregninger vedrørende det skovbrug som vi bidrager til, bliver vurderet af en tredjepart, hvilket medfører, at vi i højere grad kan sikre os, at vi faktisk kompenserer for den mængde CO2, som vi udleder.
Vi var så heldige at støde på EcoTree, som netop både kan hjælpe med køb af CO2 kreditter samt plantning og vedligeholdelse af dansk skov. EcoTree har helt konkret hjulpet os med at kompenserer for vores scope 1 og 2, ved at give os muligheden for at investere i PEFC-certificeret skov, hvilket netop efterlever vores krav vedrørende bæredygtigt skovbrug. Dette gør, at vi i højere grad kan sikre os, at det franske skovbrug, som vi bidrager til, er så bæredygtigt som muligt og vurderet ud fra nationale betingelser. Yderligere har EcoTree tilbudt verificerede CO2 kreditter, så vi sikrer os, at vi kompenserer for den mængde CO2, som vi udleder.
Bidrag til dansk skov og biodiversitet
Når vi sammen med EcoTree kompenserer for vores CO2-udledning fra scope 1 og 2, så foregår dette gennem bæredygtigt skovbrug i Frankrig, da der ikke endnu eksisterer skove med verificerede CO2 kreditter i Danmark.
Vi er derfor blevet enige om, at vi ligeledes konkret må bidrage til dansk skov og biodiversitet. Heldigvis er dette også muligt med EcoTree, som både tilbyder investering i dansk skov samt talrige danske biodiversitetsprojekter.
Vi finder det nødvendigt at bidrage til den danske natur, så vi på den måde kan give tilbage til samfundet ved at gøre vores lille land mere grønt og mere bæredygtigt. Konkret bidrager vi til dansk skov i Jylland og på Sjælland samt følgende biodiversitetsprojekter:
- Vådområder (Direkte støtte)
- Bier og blomsterhække (Projekter til stede i skoven)
- Blomsterenge (Projekter til stede i skoven)
Ønskes der yderligere information, så henvises der til vores EcoTrees egen hjemmeside: https://ecotree.green/da/virksomheder/bevar-biodiversitet