Få et system til at vurdere dit psykiske arbejdsmiljø

Vi stræber alle efter at være trygge på vores arbejdsplads. Men i nogle brancher kan utryghed føles som et grundvilkår. Med risikovurdering kan du komme utrygheden til livs og skabe et psykisk arbejdsmiljø med tillid, tryghed og trivsel.

Ifølge arbejdsmiljøloven har vi alle ret til at føle os trygge, når vi er på vores arbejdsplads. Men er det muligt at skabe et trygt psykisk arbejdsmiljø, hvis ens arbejde omfatter kontakt med mennesker, der kan sætte en i fysisk eller psykisk risiko?

Risikovurdering på arbejdspladsen er vejen til mere tryghed. Og risikovurdering kan helt konkret bruges til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Hvorfor opstår risiko på arbejdspladsen?

Det er typisk medarbejdere ansat inden for socialt arbejde, i offentlige institutioner eller udøvere af offentlig myndighed, der kan opleve risiko som en del af deres arbejdsdag. Og for nogle er det blevet en del af arbejdsdagen.

Det er i samspillet mellem mennesker, fx medarbejder og borger, at risikoen forekommer. Det kan fx være en situation, der river op i ubevidste følelser, oplevelser eller indbyrdes historik mellem parterne.

Når vi arbejder med mennesker uden overskud, står vi over for personer, der ikke kan administrere sig selv i det sociale rum eller udtrykke deres følelser på en god måde. Det er derfor hverken fyldestgørende eller hensigtsmæssigt at skyde skylden på de borgere, der er udadreagerende, da deres reaktioner ikke opstår ud af det blå.

Hvorfor er det vigtigt at etablere et risikovurderingssystem?

At arbejde med mennesker involverer altid en grad af uforudsigelighed, der kan føre til risikosituationer. Særligt når ens rolle omfatter, at man skal tage professionelle beslutninger, der griber ind i andres liv.

Derfor kan det være tryghedsskabende at have et fælles risikovurderingssystem, der sætter en i stand til at håndtere risikosituationer. Men det kræver, at systemet er tilpasset den konkrete organisations arbejdsmiljø og de mennesker, man er i kontakt med.

Formålet med et risikovurderingssystem:

  • Sikre medarbejdere mod vold og trusler fra andre samt give medarbejderne redskaber til samvær med mennesker med risikoadfærd.
  • Skabe fælles systematik, der kan bruges ved evt. overlap imellem medarbejdere. Risikovurderingssystemet skal være synligt, så alle medarbejdere, hvilke forholdsregler der skal tages, når risiko opstår.
  • Sikre at risikoadfærd bliver opfattet. Risikovurderingssystemet skal være et fælles anliggende, og det skal bruges til både observation, formidling og til at tage stilling til eventuel forebyggelse af personalets sikkerhed og tryghed.

Styrker sikkerhed og tillid til kompetencer

Hvis man som medarbejder arbejder på en arbejdsplads, hvor der kan være udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, skal vi øve os i at se spændingen komme og føle os kompetente nok til at handle konstruktivt.

Den sikkerhed og tillid til egne kompetencer kan et risikovurderingssystem understøtte. Det må helt enkelt aldrig blive et grundvilkår, at medarbejdere føler sig utrygge på deres arbejdsplads.

Observation og opmærksomhed er afgørende

Grundpillen i et godt risikovurderingssystem er systematisering. Når vi ikke forstår bagvedliggende årsager til bestemt adfærd, eller hvordan en situation opstår, så hjælper systematikken os.

Enhver vurdering af risiko skal være enkel at foretage og afstemt internt blandt medarbejderne:

  • Der skal være en fælles systematik.
  • Der skal ske en formidling af det observerede.
  • Observationerne skal tage afsæt i en fælles begrebsforståelse.

De mest populære modeller

Inden for risikovurderingssystemer er der især to systemer, der bliver betragtet som de mest populære modeller.

Brøset Violence Checklist
Modellen har baggrund i psykiatrien og den observerede adfærd bliver scoret ift. en række definerede parametre, der tager udgangspunkt i problemadfærd (er den observerede forvirret, irritabel, støjende i sin adfærd, verbalt truende, fysisk truende, tilbøjelig til at lave angreb på genstande?).

Listen tager udelukkende udgangspunkt i problemadfærd, og derfor er den kun velegnet i de situationer, hvor en adfærd kan defineres som en reel risiko. Modellen inddrager ikke forebyggelse.

Lyskurvemodellen
Lyskurvemodellen har sin baggrund i pædagogiske institutioner og omfatter al adfærd. Modellen arbejder med selvvalgte parametre, som både reflekterer personalets behov og målgruppens ståsted.

Lyskurvemodellen forudsætter internt samarbejde forud for implementeringen. Medarbejderne skal fx selv sætte parametrene op. Princippet er, at man beskriver den adfærd, der er henholdsvis grøn, gul og rød, og så oversætter den adfærd, man er enige om gælder for farven.

Det betaler sig at indføre et skræddersyet risikovurderingssystem

Det er overkommeligt at indføre et skræddersyet risikovurderingssystem, hvis man bruger Lyskurvemodellen. Modellen er enkel, nem at anvende og man får i fællesskab – og ved at lytte til alle faglige input – udviklet et system, der hjælper med at forebygge og skaber psykologisk tryghed.

Derudover styrker Lyskurvemodellen også det pædagogiske og faglige samarbejde. Samarbejdet opleves helt enkelt som bedre og mere åbent. Det er på alle måder en win-win-model at implementere.

Kontakt Affectum ved at skrive en mail til info@affectum.dk, ringe på 43 90 14 61 eller via kontaktformularen på siden, hvis du vil høre mere om at udvikle et skræddersyet risikovurderingssystem til dine medarbejdere.

Vil du vide mere?

Kontakt Gitte Kilhof

Direktør

Scroll to Top