Organisationsanalyse

En organisationsanalyse giver et dybdegående indblik i, hvordan jeres organisation fungerer – både som helhed og på afdelings- eller teamniveau. Hvor en APV er et mere fast format, tilpasses organisationsanalysen fuldstændigt til jeres behov og fokuspunkter.

Vi arbejder i tæt dialog med jer for at sammensætte den rette metode og vinkel, så analysen giver præcis den indsigt, I har brug for. Vi kan eksempelvis undersøge:

  • Samarbejds- og ledelsesstrukturer
  • Kommunikation og vidensdeling
  • Organisatoriske styrker og barrierer
  • Kulturdynamikker og trivsel
  • Forandringer og deres påvirkning af medarbejderne

Metoder og tilgange

Organisationsanalysen kan gennemføres med både kvantitative og kvalitative metoder – eller en kombination af begge:

  • Kvantitative analyser (fx spørgeskemaundersøgelser) giver overblik og tydelige mønstre.
  • Kvalitative metoder (fx interviews, fokusgrupper, observationer) giver dybdegående indsigt i bagvedliggende årsager og dynamikker.

Derudover kan vi undersøge organisationen bredt eller fokusere på specifikke afdelinger, teams eller temaer, afhængigt af jeres behov.

Hvad får I ud af en organisationsanalyse?

At arbejde med organisationsudvikling uden først at forstå de reelle udfordringer, svarer til at behandle symptomer uden en diagnose. En organisationsanalyse sikrer, at I får et faktuelt grundlag at handle ud fra – så udviklingstiltag bliver præcise og målrettede.

Afhængigt af jeres ønsker kan vi præsentere analysens resultater på flere måder:

  • En skriftlig rapport med analyser, konklusioner og anbefalinger.
  • En mundtlig præsentation på et møde eller seminar, hvor vi gennemgår de væsentligste indsigter.
  • En workshop hvor vi sammen med jer fortolker resultaterne og omsætter dem til handling.
  • Løbende sparring hvor vi arbejder med analysens fund over tid og justerer indsatsen efter behov.

Hvis I ønsker det, kan vi også bistå i den videre udviklingsproces og hjælpe med at omsætte analysens resultater til konkrete forandringer.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan tilpasse analysen til jeres organisation.

Kontakt for yderligere information

Christian Mosegaard Rasmussen

Leder, Autoriseret Arbejdsmiljø
Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver

Scroll to Top