Plejecenter Kastaniehaven

Fra tavshed til tillid

Udfordring 

Plejecenter Kastaniehaven i Vejle er et stort plejecenter med 77 boliger og op til 87 borgere. Her arbejder et bredt tværfagligt team af sygeplejersker, sosu’er, terapeuter, pædagoger, husassistenter og ernæringsassistenter tæt sammen om kerneopgaven: At skabe et værdigt og meningsfuldt ældreliv. 

Centerleder Carina Skærlund og LokalMED ønskede at samle huset på tværs af faggrupper og afdelinger. De oplevede behov for et stærkere samarbejde, større trivsel og en fælles retning, og især for at styrke den måde, man taler sammen på. 

Målet var klart: Medarbejderne skulle tale til hinanden, ikke om hinanden. 

Værktøjer 

Alle fastansatte medarbejdere deltog i VækstKULTUR®-grundforløbet, fordelt på fire hold med tværfagligt personale. Forløbet kombinerede undervisning, praksisnær supervision og individuel coaching, så læringen blev forankret i hverdagen. 

Carina Skærlund fremhæver, at den praksisnære tilgang har gjort den største forskel:
“Selve undervisningen og eksemplerne fra praksis er med til, at det sætter sig bedre fast i medarbejderne. Det bliver tættere på virkeligheden, fordi vi alle sammen kan relatere os til det og arbejde ud fra eksempler, vi kender fra vores hverdag.” 

Centrale temaer har været kommunikation, samarbejde, feedback, trivsel og kerneopgaven.
Modeller som DISK, Johari-vinduet og girafsprog er blevet brugt aktivt, og har givet medarbejderne et fælles sprog og større forståelse for hinandens forskelligheder. 

Effekt 

Plejecenter Kastaniehaven står i dag på et stærkere fundament, hvor samarbejde og ansvarsfølelse er blevet styrket, og hvor medarbejderne har fået redskaber til at håndtere svære samtaler og give hinanden konstruktiv feedback. 

“Selvom vi ikke er helt i mål endnu, så ved vi, at vi skal tale til hinanden og ikke om hinanden. Jeg oplever en større ansvarsfølelse hos medarbejderne og en større respekt for hinandens faglige forskelligheder. Kerneopgaven er kommet mere i fokus, og ikke så meget vores ’synsninger’.” – Carina Skærlund, centerleder. 

Samtidig er relationen mellem ledelse og medarbejdere blevet styrket gennem fælles læring og dialog. Carina Skærlund oplever, at hendes deltagelse i undervisningen har gjort en positiv forskel:
“Det har været utroligt givende at være med – både at observere og høre, hvordan medarbejderne reflekterer, og at se, hvordan de udvikler sig.” 

Vi er ikke helt i mål, men vi er godt på vej. Vi er rigtig godt på vej i forhold til at skabe et fælles fundament for samarbejde og trivsel.

Centerleder

Samtlige fastansatte medarbejdere har deltaget i VækstKULTUR®-forløb

Samarbejde og ansvarsfølelse er styrket på tværs af faggrupper

Øget forståelse for forskelligheder gennem DISK-profiler og fælles sprog

Fælles sprog og tydeligere fokus på kerneopgaven

Ledelsen har været aktivt deltagende og oplevet stor gevinst af det

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top