Udfordring
Sundhedscenteret Åhaven i Ferritslev gik i 2022 ind i VækstKULTUR®-forløbet med et ønske om at skabe fællesskab, nedbryde ”muren”, der skilte afdelingerne, og styrke samarbejdet på tværs.
Med grundforløbet lykkedes det at forandre kulturen fra en fragmenteret arbejdsplads med en “dem og os”-mentalitet til et fælles “vi”.
Men som Randi Matthiesen siger:
“Når man ændrer en kultur, skal man genopfriske det igen og igen og igen. Det kan ikke gøres på et år.”
Derfor valgte Sundhedscenteret Åhaven at fortsætte med det videregående VækstKULTUR®-forløb for at fastholde og forankre de gode resultater, de havde opnået med VækstKULTUR®-grundforløbet.
Værktøjer
Det videregående forløb byggede oven på de syv moduler fra grundforløbet med fokus på repetition, forankring og praksisnær træning.
Randi Matthiesen fremhæver især betydningen af at få teorier og redskaber gentaget og omsat til hverdagen:
“Man kan ikke ændre en kultur, hvis ikke man har et længerevarende forløb. Kombinationen af teori, praksis og supervision gør hele forskellen.”
Redskaber som Bevidsthedsmodellen, DISK og girafsprog i form af den direkte dialog bruges fortsat aktivt i hverdagen. Medarbejderne minder hinanden om at tale til og ikke om hinanden, og det har skabt et arbejdsmiljø, hvor man hjælper frem for at sladre.
“Inden Affectum sladderede man om hinanden. Nu hjælper man hinanden.”, fortæller hun.
Selv simple øvelser gør en forskel. Personalet bruger fx DISK-profilerne til at forstå hinandens forskelligheder – også i nattevagten:
“De to lavede en test sammen for at finde ud af, ””jeg er blå og du er gul – hvordan får vi så det til at fungere?””, uddyber Randi Matthiesen.
Effekt
Kulturen på Sundhedscenteret Åhaven er blevet markant stærkere. Den mur, der tidligere delte afdelingerne, bliver nu hurtigt nedbrudt, når gamle mønstre dukker op, fortæller Randi Matthiesen:
“Vi kunne mærke, at muren var på vej op igen. Men så sagde vi bare: ””Hov, hvad var det, vi lærte?”” Og så forsvandt den igen.”
Forløbet har også styrket sammenholdet mellem medarbejdere på tværs af døgnets timer. Køkkenpersonale, aften- og nattevagter kender nu hinanden bedre og samarbejder lettere:
“Før sad vi gruppevis. Nu blander vi os meget mere, fordi vi er trygge ved hinanden.”, uddyber hun.
Hun oplever, at værktøjerne er blevet en naturlig del af hverdagen, og at medarbejderne tager ansvar for egen og andres trivsel. Hun fortæller, at den praksisnære tilgang har sikret, at læringen sidder fast:
“Det er genialt, at underviseren går rundt og ser, hvordan vi arbejder. Det skaber tryghed, tillid og forandring.”
Randi Matthiesen fortæller desuden, at evalueringerne fra forløbet har været særdeles positive – både i tilfredshed og anvendelighed. Over 75 % af medarbejderne vurderer, at de bruger redskaberne aktivt i deres arbejde, og APV-resultaterne er forbedret markant.
