Karina har siden 2012 beskæftiget sig med psykoterapi, supervision, undervisning og coaching. Hun motiveres og inspireres af relationer og er optaget af at møde mennesker med en forståelse af, hvor de er i livet – netop nu.
Karina ønsker at bidrage til både øget forståelse, trivsel og udvikling. Når vi forstår os selv, bliver det muligt også at forstå andre. Denne proces gør indtryk og sætter aftryk – både privat, professionelt og relationelt.
I undervisning og samtaler vil man opleve et nærværende, trygt og tillidsfuldt rum, hvor det bliver muligt for den enkelte såvel som gruppen at kunne bevæge sig og gå nye skridt hen imod det, der tidligere ikke var muligt.