Få værktøjer til effektiv konflikthåndtering

Få værktøjer til at håndtere konflikter effektivt og skab mere tid til kerneopgaven

Suppleringskurset Konflikthåndtering varer 1 dag med 2 timers opfølgning. Dag 1 foregår online eller som fysisk fremmøde. Dag 2 er en online opfølgning på 2 timer. Dag 2 er frivillig og gratis, men du kan kun deltage, hvis du har deltaget på dag 1.

Dag 1: Online eller fysisk fremmøde, 7 timer

Konflikter skader det psykiske arbejdsmiljø og skaber dårlige arbejdsrelationer, lavere produktivitet og negativ atmosfære på arbejdspladsen. God konflikthåndtering er derfor vigtig for dig og dine kollegers succes og generelle trivsel.

På kurset lærer du at identificere konflikter, og vi øver dine færdigheder og strategier til at mestre empatisk og konstruktiv konflikthåndtering: Vi ser på konfliktformer, du møder på dit arbejde, deres underliggende årsager og har fokus på teknikker inden for konfliktløsning, konflikthåndtering og forhandling.

Indhold

  • Praktisk anvendelse af viden om konflikthåndtering til at fremme trivsel
  • Sammenhængen mellem at håndtere konflikter og din rolle i arbejdsmiljøorganisationen
  • Min udvikling: Hvad vil du arbejde videre med i din organisation?

Dag 2: Online opfølgning, 2 timer

Opfølgningen fortsætter, hvor heldagskurset slap. Vi undersøger, hvordan velfungerende strategier for konflikthåndtering kan styrke arbejdsmiljø, tryghed og trivsel – og vi bygger videre på de erfaringer, du har gjort dig mellem dag 1 og dag 2.

Dag 2 er praksisnær og omsætter dine refleksioner og læring til konkrete initiativer på din arbejdsplads. Undervisningen tager afsæt i dine oplevelser med konfliktsituationer, og vi arbejder med emnet ud fra dine spørgsmål. Det sikrer, at du efter kurset kan implementere din nye viden i hverdagen – og du går fra kurset med mindst et konkret udviklingspunkt, du kan implementere i din organisation.

Læringsmål for suppleringskurset

  • Du kan identificere forskellige konflikter og har værktøjerne til at håndtere dem
  • Du kender konflikttrappen og har forståelse for, hvorfor konflikter opstår
  • Du har viden om og forståelse for at forebygge konflikter

Kom med til gratis webinar

Effektiv konflikthåndtering

Nye datoer er på vej …

Dette webinar er en inspiration til dig, der vil vide mere om konflikttrappen, hvorfor mange konflikter opstår og hvordan du kan bruge en konflikt konstruktivt

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her

Praktiske oplysninger

  • Supplerende arbejdsmiljøkurser varer 1 dag klokken 9.00 – 15.30.
  • Kurset kan suppleres med 2 timers online opfølgning klokken 10.00 – 12.00 uden beregning.
  • 1 dags kursus koster kr. 3.100 ekskl. moms. Du kan betale med det samme eller få tilsendt faktura. Du vælger betalingsmetode ved tilmelding.
  • Dagene veksler mellem teoretiske oplæg, praksisnært gruppearbejde, egen og fælles refleksion ud fra cases fra hverdagen.
  • Vælger du fysisk fremmøde i Herning eller Roskilde, er fuld forplejning inkluderet.
  • Kurset kan også tilbydes som internt kursus i jeres virksomhed.
  • Materiale og læringsvideoer er inkluderet i prisen
  • Du modtager et kursusbevis på enten én eller halvanden dags deltagelse.
  • Du kan tilmelde dig et gratis webinar på 45 minutter med introduktion til temaet

 

Tilmeld - vælg dato og sted herunder

Dato

Pris

Sted

Tilmeld

4. marts 2025
3.100 kr.
Herning
6. marts 2025
3.100 kr.
Roskilde
11. marts 2025
3.100 kr.
Hel dag online
25. marts 2025
0 kr.
Opfølgning, 2 timer online
Scroll to Top