Hjemmeplejen Stranden

Styrket samarbejde og kommunikation til gavn for fællesskabet og kerneopgaven

Udfordring
Da Hjemmeplejen Stranden og lederne Rikke Sørensen og Jeanne Pedersen startede VækstKULTUR®-forløbet, var det med en positiv udfordring. Der var allerede høj trivsel, og de havde godt styr på deres værdier.

Den positive udfordring havde rødder i en kultur, der var præget af et stærkt sammenhold og tætte relationer. Det gjorde, at medarbejderne rykkede sammen, når der var udfordringer, men også at der indimellem gik for meget søskendesnak i arbejdet.

Oveni havde hjemmeplejens social- og sundhedsassistenter ekstremt høj faglighed, og den faglighed ønskede lederne at maksimere, så de potentielt kunne blive rollemodeller og kulturbærere. Derfor investerede Rikke Sørensen og Jeanne Pedersen i et forløb, så fagligheden, kommunikationen og samspillet kunne udnyttes endnu mere til gavn for kerneopgaven og fællesskabet.

Værktøjer
Hjemmeplejen Stranden fik skræddersyet et forløb, der tog udgangspunkt i social- og sundhedsassistenternes kommunikation, samarbejde, og hvordan de kunne blive klogere på sig selv og hinanden. Derfor arbejdede de indledningsvis med at bruge DISK-profilering aktivt i deres arbejde.

Social- og sundhedsassistenterne arbejdede også indgående med deres kommunikation – og udviklede deres kompetencer og fælles forståelse gennem modulerne Mønsterbryderen, Kommunikatøren og Holdspilleren.

Effekt
Forløbet har hjulpet med at udvikle den enkelte social- og sundhedsassistents viden om sig selv og hinanden via det intense arbejde med DISK-profilerne. De har også fået aflivet de forudfattede forestillinger, de havde om hinanden.

“De har fået et bredere blik på deres profiler, og hvordan deres kollegaer er som profiler. De er blevet klogere på deres personlighed, fx hvordan de reagerer i forskellige situationer, og hvordan de arbejder bedst,” fortæller lederne.

Jeanne og Rikke mener, at det har styrket social- og sundhedsassistenterne, at de har haft meget tid med hinanden: “Man får den her nye indsigt og viden om hinanden, når man sætter sig ned og snakker og bruger hele og halve dage sammen. Så får du mulighed for at kunne nogle andre ting sammen.”

Forløbet har givet assistenterne større klarhed over, hvor meget de kan sammen, og hvor vigtige de er i sammenspil med hinanden. Igennem forløbet er de kommet endnu tættere på hinanden. Lederne oplever også, at assistenternes samarbejde og kommunikation er blevet stærkere: “De samarbejder nu på en mere hensigtsmæssig måde, og de er blevet modige til at sige, hvad der kan være svært.”

Generelt er der kommet fokus på at bruge profilerne i deres daglige arbejde, fortæller Rikke og Jeanne: “Vi havde ikke tænkt det ind på den måde, men det slog mig pludselig, at vi med fordel kan bruge profilerne mere i gruppesammenhænge og i MUS-samtalerne.”

Begge ledere har deltaget i mange forløb gennem tiden, men VækstKULTUR® var anderledes.

“Det var ikke et af de der færdigskrevne forløb. I sammensatte det i samarbejde med os. Og så er I gode og fleksible til at justere og skrue op og ned undervejs for de tematikker, der er relevante i øjeblikket. Det er guld værd,” afslutter Rikke Sørensen.

Det var ikke et af de der færdigskrevne forløb. I sammensatte det i samarbejde med os. Og så er I gode og fleksible til at justere og skrue op og ned undervejs for de tematikker, der er relevante i øjeblikket. Det er guld værd.

Leder

Det psykiske arbejdsmiljø er blevet styrket, da social- og sundhedsassistenternes holdspil er blevet mere professionelt, og de har fokus på, hvordan de samarbejder mod at løse kerneopgaven.

Social- og sundhedsassistenterne har et endnu bedre samarbejde, fordi de kender hinandens styrker og bruger dem professionelt til at løfte hinanden.

Social- og sundhedsassistenterne har fået nye idéer til at integrere deres DISK-profiler i deres øvrige arbejde.

Kommunikationen er mere direkte. Medarbejderne siger til hinanden, når der er noget, de ikke er tilfredse med eller skal ændres.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top