Nedergården Plejehjem

Fra opdelt kultur til tryghed og respektfuld kommunikation

Udfordring
Nedergården Plejehjem ønskede i 2020 at sætte gang i en omfattende kulturændring og styrke deres psykosociale arbejdsmiljø. De bestilte derfor et VækstKULTUR®-forløb, der tog dem igennem grundforløbets syv moduler. Samtidig fik de støtte og coaching i hverdagen med praksisnær supervision.

Tina Frederiksen, der er planlægger på plejehjemmet, fortæller, at Nedergården kæmpede med en opdelt kultur, hvor medarbejderne holdt sig til deres ’egen’ gang. Den silotankegang ønskede de at nedbryde, da den besværliggjorde deres samarbejde og sled på arbejdsmiljøet.

For at øge trivslen og arbejdsglæden var deres mål at styrke kommunikationen og integrere et mere bevidst og imødekommende sprogbrug. De ønskede at ændre medarbejdernes mindset, så de blev mere omstillingsparate og positive i forhold til opgaver og omstændigheder.

Værktøjer
Medarbejderne oplevede hurtigt en positiv ændring, da de begyndte at integrere DISK-værktøjet i deres hverdag. Værktøjet styrkede deres kommunikation, og Tina mærkede, hvordan det åbnede hendes kollegers opfattelse af og forståelse for hinanden: “Jeg har lavet DISK-profiler et par gange før, men for mange af mine kolleger var det virkelig en øjenåbner.”

Tina understreger, at deres arbejde med at skabe en stærk feedbackkultur har bragt dem tættere på hinanden som kolleger. Selvom øvelserne har været intense, har det givet dem et tiltrængt skub: “Vi har haft nogle øvelser, som har hjulpet os til at se nogle andre sider af hinanden og givet os mod til at åbne os mere. Der er sket noget med den måde, vi interagerer med hinanden og samarbejder på.”

Effekt
Nedergårdens VækstKULTUR®-forløb har styrket plejehjemmets psykosociale arbejdsmiljø på flere områder. Medarbejderne føler sig mere trygge ved hinanden. Deres kontante sprog er blevet udskiftet med en stærk feedback-kultur, hvor de har lært at tilpasse deres sprog, så det tager hensyn til den anden part i dialogen.

Tina er glad for at se, at den respektfulde kommunikation er blevet integreret hele vejen rundt – både blandt medarbejderne og medarbejdere og pårørende imellem. Tidligere opstod der nemt brok i krogene. Den tendens er blevet udskiftet med et større fokus på kerneopgaven.

Tina oplever også en blomstrende omstillingsparathed og positivitet, der ikke var der før. Det mindset motiverer dem især til at få det bedste ud af omstændighederne i hårde perioder, når udskiftninger i ledelse og personale og sygemeldinger påvirker hverdagen:

“Førhen, hvis der var en sygemelding, kunne folk nærmest træde ud af vores fælleslokale og gå ned på gangen med stress. Vi er nu meget bedre til at have en positiv starttilgang til dagen.”

Tina har i sin rolle som planlægger fået iværksat nogle nye hverdagsinitiativer i forhold til vagtplan og arbejdsopgaver. Selvom silotankegangen er hård at bryde ned, så hjælper det til at opløse den lidt mere dag for dag: “Nu er man på arbejde på Nedergården og skal løse de her opgaver. Man er ikke på arbejde på gul gang.”

Vi har haft nogle øvelser, som har hjulpet os til at se nogle andre sider af hinanden og givet os mod til at åbne os mere. Der er sket noget med den måde, vi interagerer med hinanden og samarbejder på.

Planlægger

Medarbejderne føler sig mere trygge på deres arbejdsplads, da de er kommet tættere på hinanden gennem tillid og tryghed.

Respektfuld kommunikation er blevet integreret hele vejen rundt – blandt medarbejdere og medarbejdere og pårørende imellem.

Der er blevet skabt en stærk feedbackkultur med et sprogbrug, der er respektfuldt og tager hensyn til den anden part.

Trods udskiftning i ledelse og personale fungerer ‘de gamle medarbejdere’ som rollemodeller for nye – de insisterer på at opretholde et godt psykosocialt arbejdsmiljø og fastholde det, de har lært igennem VækstKULTUR®.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top