Udfordring
I 2023 bookede Ældre & Sundhed i Lolland Kommune et skræddersyet forløb til deres planlæggere. Planlæggerne havde længe haft et ønske om at lære hinanden at kende, se om samarbejdet kunne styrkes og udvikle et erfaringsrum.
Flere af planlæggerne oplevede at sidde meget alene i eget plejeteam eller private plejecentre, hvor hverdagen handler om at få et meget tidskrævende puslespil med en vagtplan til at gå op, og planlæggerne mente, at de kunne få gavn af at tale med hinanden og udveksle tanker og ideer. Samtidig var der et ønske om at få hjælp til svære samtaler og få sat fokus på sig selv og deres egen udvikling.
For Rikke Skjødt Jensen, der er planlægger i Lolland Kommune og har ansvar for kommunens interne vikarkorps og rengøringsteam, var det afgørende, at forløbet kunne skabe et stærkere sammenhold.
Værktøjer
Sammen med en styregruppe sammensatte Affectum et skræddersyet forløb, der præsenterede en lang række værktøjer for planlæggerne. Over seks undervisningsdage blev de blandt andet præsenteret for DISK, bevidsthedsmodellen, den svære samtale, Eisenhower-vinduet, aktiv lytning, dansegulvet, vækstmodellen og IGLO-modellen. Alt sammen formet omkring ti dage med praksisnær implementering.
Selvom Rikke havde mødt nogle af modellerne og værktøjerne før, havde det stor værdi for hende at genopfriske dem og møde nye. Især fordi den praksisnære implementering satte dem i direkte kontekst til hverdagen som planlægger.
”Jeg har virkelig taget IGLO-modellen til mig. Den giver mig mod til at placere opgaverne, hvor de skal ligge – og ro til at lade være med at gå ind i udfordringer eller problemstillinger, jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg har også været meget glad for DISK-modellen, fordi den både bekræfter dig i ting, du godt ved, men også udpeger et udviklingspotentiale,” fortæller hun.
Effekt
For Rikke Skjødt Jensen var den altoverskyggende effekt ved Den professionelle planlægger, at der blev skabt et fælles forum, der styrkede sammenholdet og forbedrede samarbejdet på tværs. Planlæggerne fik helt enkelt kendskab til hinanden – hvem hver især var, og hvor de fysisk sad – så de nemmere kunne bede om hjælp, når der var udfordringer med en vagtplan ved eksempelvis sygdom.
Derfor er det også blevet mindre ensomt at være planlægger. Fordi planlæggerne ofte sidder alene og har opgaver, der ikke ligner andres, kan de føle, at de sidder på en ø. Den følelse har forløbet ændret: ”Efter forløbet har der ikke være lige så langt til telefonen for at spørge en kollega: ‘Hvordan vil du løse det her’, eller ‘kan vi lige vende det her?’ Det gjorde vi jo ikke før, for vi kendte ikke hinanden. Det gør vi nu.”
Som følge af forløbet er der udviklet refleksionsgrupper, hvor Lolland Kommunes planlæggere mødes i mindre grupper. Her er der sammen med Affectum udviklet en feedbackmodel, så møderne bliver struktureret og styret. Refleksionsgrupperne har været guld værd: ”Når du har udfordringer, kan dine kolleger komme med et godt råd: ’Har du prøvet at gøre sådan? Det virker hos os – måske virker det hos dig?’ Den sparring er givtig og gør os reelt mere effektive, fordi vi får løst en problemstilling i stedet for at gå og ruge med den alene,” påpeger Rikke.
Forløbet har også haft fokus på arbejdsgange, daglig struktur og forventningsafstemning. Det er blevet en mulighed for selv meget erfarne planlæggere at få hjælp. ”Bare det at gå til nærmeste leder og forventningsafstemme er en ting, der har løftet os. Det er blevet legalt at gå tilbage og sige, at man har behov for at tale om, hvordan man skal løse en opgave. Det gør os på et helt jordnært plan bare gladere planlæggere”.
Rikke føler, at hun er blevet bekræftet i, at hun laver det rigtige, og at forløbet har styrket hende i jobbet som planlægger. Både fordi forløbet har hjulpet hende til at finde indre ro, og fordi hun er blevet bedre til at sige fra – samtidig med at hun stadig giver sig selv plads til at være en type, der får mange gode ideer.
”Sådan et forløb kan absolut hjælpe en kommunes korps af planlæggere. Jeg er selv blevet en bedre planlægger, fordi vi hjælper og støtter hinanden. Det skaber fornyelse og ny energi, når der kommer nogen ind, som er gode til at tune ind på vores arbejde. Affectums underviser var rigtig god til at skabe et space, så vi kunne bruge os selv i undervisningen, trække eksempler ind fra vores egen hverdag og sætte dem i relation til det teoretiske. Derfor har det også været nemt at implementere læringen efterfølgende.”
