Plejecenter Virumgård

Fokus på hele mennesket skaber personlig udvikling og styrket samarbejde

Udfordring
Da Bettina Helle Hansen i 2020 startede som leder hos Plejecenter Virumgård, var VækstKULTUR®-forløbet allerede i gang. Oprindeligt blev det startet for at nedbringe et voksende sygefravær, men da ledelsen også ønskede at skabe en kultur med forståelse og respekt for hinandens fagligheder, var VækstKULTUR® oplagt.

Som ny leder kunne Bettina se, at samarbejdet haltede: Afstand mellem enheder og vagtlag forhindrede relationerne i at blomstre på tværs, og medarbejderne søgte ikke hinanden nok: “Det er den største arbejdsplads, jeg har været på, men det var tydeligt, at de forskellige enheder havde lukket sig om sig selv”.

Samtidig ville Bettina skabe et nyt mindset hos medarbejderne, så der opstod en vi-følelse, selvstændighed og mod til at argumentere for behov og forventninger direkte til hinanden.

Værktøjer
DISK-værktøjet skabte større forståelse blandt medarbejderne og styrkede respekten for fagligheder og forskelligheder: “De har virkelig taget DISK til sig, og bruger det til at analysere hinandens reaktioner. ‘Hvorfor reagerer hun, hver gang vi skal noget? Nåh, det er fordi, hun ikke er så glad for forandringer, og det skal derfor præsenteres på en anden måde.’”

Derudover blev de trænet i konflikthåndtering og fik viden om forebyggelse af stress. Sideløbende med VækstKULTUR® blev der også brugt praksisnær supervision i de forskellige enheder, så de nemmere kunne løse de daglige udfordringer:

“Den neutrale rolle, vores ProcesSpecialist havde, og hans store kendskab til vores organisation, har virkelig hjulpet os. Og hvis han lige har fanget et eller andet, er han gået i dialog med os. Det har været rart, for det er jo ikke altid, at lederne hører og ser alle frustrationerne,” siger Bettina Helle Hansen.

Effekt
Virumgård er nu en organisation med et stærkere sammenhold på tværs af enheder og vagtlag, og det har gjort samarbejdet nemmere.

Det intense arbejde med DISK har givet en stærkere forståelse for hinanden som mennesker, samtidig med at det har øget deres tolerance for hinandens reaktionsmønstre. Deres fagligheder og opgaver er blevet mere tydelige, og de har fået større respekt for hinandens ansvarsområder.

Bettina oplever en stor ændring i medarbejdernes selvstændighed og generelt, at læringen har lagret sig godt i medarbejdernes tankegang og den måde, de navigerer i deres dagligdag: “Jeg kan høre, at de snakker om det, de har lært, og at der bliver reflekteret mere end før”.

Det store fokus på den relationelle vinkel og personlige udvikling, som er central i VækstKULTURs® moduler og værktøjer, har helt enkelt givet dem andre vinkler end tidligere forløb:

“Det har været en markant anderledes oplevelse, fordi der har været fokus på hele mennesket. Mine medarbejdere har også været på en personlig rejse. Den udvikling, de har oplevet, kan de også bruge i deres privatliv. Teorien har haft fokus på, hvordan vi går på arbejde, og hvordan vi som kolleger er sammen. Det er en gave, som jeg ikke kunne få nogen andre steder fra.”

Den praksisnære supervision har også været afgørende for at skabe forandringen, fordi medarbejderne er blevet skubbet ud af deres comfortzone, og det har styrket deres kommunikation og evne til at gå i dialog med hinanden. Og selvom den praksisnære supervision var udfordrende for nogle, er selv de mindst forandringsparate medarbejdere med i forandringsbussen:

“Der er ingen, der har sagt ‘det her gider jeg ikke’. Tværtimod har de været mere og mere begejstrede. Til det afsluttende møde sagde en af dem, der havde mest modstand i starten, faktisk: ‘Det kan ikke være rigtigt, det er slut nu. Der må da være noget opfølgning, noget mere?’”

“Det har været en markant anderledes oplevelse, fordi der har været fokus på hele mennesket. Mine medarbejdere har også været på en personlig rejse. Teorien har haft fokus på, hvordan vi går på arbejde, og hvordan vi som kolleger er sammen. Det er en gave, som jeg ikke kunne få nogen andre steder fra.”

Plejecenterleder

Samarbejdet er blevet stærkere, da grænserne mellem enheder og vagtlag er blevet nedbrudt.

Fagligt fokus, fordi medarbejderne har fået en stærkere forståelse og respekt for hinandens opgaver og kompetencer.

Større forståelse for hinanden som mennesker med forskellige personligheder, behov og reaktionsmønstre.

Øget selvstændighed, og de har fået mod til selv at løse konflikter via direkte kommunikation og konfliktnedtrapning.

VækstKULTUR® har hjulpet plejecentret med at iværksætte tiltag, der har skubbet dem frem mod deres mål.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top