Videnscenter for Demens

Øget tryghed og styrkede kompetencer i samarbejdet med pårørende

Udfordring
Gitte Østerlin, assisterende leder hos Videnscenter for Demens, søgte et forløb med mere personlig udvikling. Personalegruppen havde tidligere deltaget i forløb med fokus på faglighed, og nu ville de arbejde mere med deres adfærd for at lære sig selv og hinanden bedre at kende – og dermed forbedre samarbejdet i deres 10 enheder.

Gitte blev nysgerrig, da hun hørte om Affectum gennem nogle plejehjemsledere i Aalborg. Hun blev overbevist om, at det var Affectum, der kunne løfte opgaven med at koble den personlige del på deres udvikling. Samtidig havde ændringer i organisationen gjort, at hendes demens-medarbejdere havde fået ansvaret for kommunikationen og samarbejdet med de pårørende. Og her havde de brug for støtte til især svære samtaler.

Værktøjer
Gitte Østerlins ønsker blev samlet i et skræddersyet VækstKULTUR®-forløb med i alt otte temadage, hvor alle 30 medarbejdere deltog. Deres tilknyttede ProcesSpecialist planlagde dagene med værktøjer, viden og øvelser.

For at udvikle pårørendesamarbejdet fik medarbejderne værktøjer til at stå stærkere i deres nye opgave – og kunne kommunikere med de pårørende fra et forstående sted: “De har fået rigtig gode værktøjer til at forstå, hvad det er for nogle følelser, der påvirker de pårørende, og hvordan det påvirker samarbejdet med dem.”

For at skabe mere psykologisk tryghed og forbedre samarbejdet i deres enheder arbejdede de med bevidsthedsmodellen, DISK-profilering og temaerne i bogen ‘De fem dysfunktioner i et team’. Især temadagen med fokus på psykisk førstehjælp og krise gjorde indtryk på både medarbejderne og Gitte selv.

“De var meget optagede af tosporsmodellen. Fordi det er nøjagtig, hvad de står med, når de skal tale med pårørende, der har det svært. Hvad er det, der sker inde i dem, når de er i sorg og krise? Og så kunne kommunikere med en energi, der møder de pårørende præcis der.”

Balancen mellem læring og rum til refleksion gjorde det nemmere for Gitte og hendes medarbejdere at tage læringen ind: “Jeg har prøvet at være på kursus, hvor man kommer hjem og er fuldstændig træt i hovedet, fordi man har fået syv timers nonstop input. Affectum fik det til at leve – den måde, undervisningen blev tilrettelagt, gjorde en kæmpe forskel.”

Effekt
Medarbejderne er blevet mere trygge og bedre rustet til at tage de svære samtaler med de pårørende: “Det er blevet nemmere for dem at gå ind i det, fordi de har fået større forståelse for de pårørende og den krise, pårørende kan stå i,” fortæller Gitte.

DISK-værktøjet har flyttet medarbejderne til et sted, hvor de har en stærkere forståelse for deres egen og deres kollegers adfærd. Og der er sket et skift i konflikterne, der har fået en anden kurs, fordi medarbejderne har fået en anden forståelse for hinanden.

”En DISK-profil kan virkelig hjælpe på forståelsen for hinanden og hjælpe med at undgå irritation i konflikter. De har fået forståelse for, at det kan være forskelligheder, der spiller ind og skaber konflikten. Jeg har haft medarbejdere, der efter forløbet har sagt: ’Vi er da godt nok blevet klogere efter det her.”

DISK-værktøjet har også haft betydning for Gitte som leder, for eksempel når hun skal ansætte. Hun ser nu mere tydeligt, hvordan forskelligheder og diskussioner mellem medarbejdere er gunstige, når man forstår at bruge dem til at udvikle hinanden og forholde sig nysgerrigt:

“Det nemmeste er jo at finde dem, man ligner, og så er vi altid enige. Men det er der ikke meget udfordring i. Hvis man ikke tør tage diskussioner, så sker der ingen udvikling. Når man forstår hinandens forskellige fagligheder, så får man spændende faglige drøftelser, fordi man netop ser forskellige ting. Det gav virkelig god mening og er klart noget, vi vil have fokus på fremadrettet. Vi skal opelske diskussionerne mere.”

Jeg har prøvet at være på kursus, hvor man kommer hjem og er fuldstændig træt i hovedet, fordi man har fået syv timers nonstop input. Affectum fik det til at leve – den måde, undervisningen blev tilrettelagt, gjorde en kæmpe forskel.

Assisterende leder

Medarbejderne føler sig mere trygge i samarbejdet og kommunikationen med de pårørende, fordi de har fået specifikke værktøjer, fx i forbindelse med svære samtaler.

Medarbejderne har fået bedre bedre forståelse for situationer med sorg og krise og kan støtte de pårørende, når de har det svært.

Konflikter har fået en anden kurs, fordi medarbejderne har fået en bedre forståelse for hinanden. Irritationer over forskelligheder skaber ikke længere konflikter.

Samarbejdet mellem medarbejderne er mere udbytterigt, fordi de forstår deres egen og hinandens arbejdsadfærd og arbejdsmotivation bedre.

Forskelligheder og diskussioner bliver set som mulighed for læring og udvikling. Det gør også, at ansættelsesprocessen nu omfavner flere personlighedsprofiler.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top