Bofællesskabet Korsvang

Trivsel, psykologisk tryghed og udvikling i centrum

Udfordring
Bofællesskabet Korsvang er et somatisk plejehjem i Assens Kommune med 34 lejligheder fordelt på tre boenheder. Her arbejder ca. 50 medarbejdere, hvoraf 32 fastansatte i 2023 deltog i VækstKULTUR®-forløbet.

Udgangspunktet for deltagelsen var ikke lav trivsel, men ønsket om at bygge videre på en allerede stærk kultur. Leder Sina Moltrup blev inspireret af tidligere forløb i kommunen og ville skabe endnu større bevidsthed om forskelligheder, relationelle mønstre og reaktionsmønstre blandt medarbejdere, beboere og pårørende.

”Vi var et rigtig godt sted, men man kan jo altid arbejde med noget. Det var spændende at kaste sig ud i noget, der varede over en længere periode frem for blot en temadag,” siger Sina Moltrup.

Værktøjer
Forløbet strakte sig over to år, og medarbejderne fik en række værktøjer og metoder, som de nu bruger aktivt i dagligdagen.

DISK-profilen er blevet et af de mest betydningsfulde redskaber og hjælper medarbejderne med at forstå hinandens forskelligheder og reaktionsmønstre. Praksisnær Implementering og coaching spillede også en vigtig rolle i deres udviklingsrejse. Selvom nogle medarbejdere var tilbageholdende i starten, oplevede de fleste, at det var en positiv og givende proces.

”I starten tog det lidt tid, før nogen turde springe ud i coaching. Jeg valgte faktisk at prikke til nogle og sige: ‘Jeg synes, det kunne være en god idé’. Bagefter kom de tilbage og sagde, at det var virkelig godt,” fortæller Sina Moltrup.

Psykologisk tryghed var et centralt tema i forløbet, hvor medarbejderne arbejdede med at skabe en kultur, hvor de kunne sige ting højt og tage svære samtaler uden frygt.

Kommunikationsteknikker som ‘girafsprog’ og ‘ulvesprog’ styrkede og understøttede en bedre dialog både internt og i mødet med beboere og pårørende.

Effekt
VækstKULTUR®-forløbet har skabt markante forbedringer i trivsel, samarbejde og kommunikation.

Især har arbejdet med DISK-profiler styrket forståelsen for hinandens arbejdsmåder og reaktionsmønstre, hvilket har gjort det lettere at håndtere konflikter. Flere medarbejdere har gennemgået en tydelig udvikling – heriblandt én medarbejder, som før følte sig overset, men som nu oplever en større faglig autoritet og anerkendelse.

Medarbejderne oplever større psykologisk tryghed og har fået redskaber til at adressere udfordringer konstruktivt.

”Der er kommet så meget tryghed, at man nu kan sige ting til hinanden, som man måske førhen ikke ville have gjort. Det viser, at vi har fået tryghed til at turde tale om tingene,” siger Sina Moltrup.

Forløbet har også haft en positiv effekt på arbejdsmiljøet hos Bofællesskabet Korsvang. Det har styrket fællesskabet og øget trygheden i personalegruppen, hvor nærvær prioriteres.

”Vi er startet 2025 med et virkelig godt afsæt. Der er ro og stabilitet i personalet, og jeg kan mærke det i min egen indre ro. Vi har et fundament, der er stærkere end sidste år, og det har VækstKULTUR®-forløbet helt sikkert bidraget til,” afslutter Sina Moltrup.

Vi er startet 2025 med et virkelig godt afsæt. Der er ro og stabilitet i personalet, og jeg kan mærke det i min egen indre ro. Vi har et fundament, der er stærkere end sidste år, og det har VækstKULTUR®-forløbet helt sikkert bidraget til.

Leder

VækstKULTUR® har styrket arbejdsmiljøet med øget tryghed, nærvær og fællesskab i personalegruppen.

Den psykologiske tryghed gør, at medarbejdere nu tør sige mere.

Medarbejdere har udviklet sig markant og oplever faglig autoritet og anerkendelse.

DISK-profilen har øget forståelsen for kollegaers arbejdsstil og reaktioner, hvilket har lettet konflikthåndtering.

Medarbejderne har fået redskaber til at håndtere udfordringer konstruktivt.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top