Vil du styrke dine kompetencer inden for forandringskommunikation, så du kan øge kvaliteten i patientforløb og formidle forandringer professionelt til patienter og pårørende? Og vil du forbedre dine evner som forandringsagent, der både kan facilitere og indgå professionelt i forandringer?
Diplommodulet “Forandringskommunikation i et relationelt perspektiv”, der udbydes i samarbejde med Smart Academy, træner dine medarbejdere til at navigere i og håndtere forandringsprocesser. De bliver vigtige forandringsagenter, der spiller en vigtig rolle i at styrke din organisation, fordi de gør den åben overfor forandringer og formår at bruge dem positivt.
I undervisningen lærer dine medarbejdere at bruge forandringskommunikation til at inddrage patienter aktivt i deres sygdomsforløb. Det fremmer flere succesfulde patientforløb, fordi det inviterer patienten til at tage ansvar for egen sundhed. Derudover bliver de dygtige til at imødekomme og støtte patienter og pårørende, der står over for livsændrende forandringer – fx pårørende til demensramte. Når patienter og pårørende føler sig mødt i deres forandringer, føler de sig mere trygge. Relationerne til dem bliver stærkere og samarbejdet nemmere.
Som forandringsagenter gør dine medarbejdere altså en reel forskel for både din organisation, patienter og pårørende – og det øger både deres motivation og selvtillid. Overordnet er de med til at skabe højere standarder i sundhedssektoren og mere kvalitet i sundhedsplejen.
Målgruppe
Diplommodulet henvender sig til sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. Det er relevant for alle, der arbejder i den sundhedsfaglige sektor og har brug for at styrke deres kompetencer inden for forandringskommunikation, indgå i forandringsprocesser og skabe stærke relationer med patienter og pårørende.
Udbytte for organisationen
Når dine medarbejdere gennemfører “Forandringskommunikation i et relationelt perspektiv”, står de stærkt i deres rolle som forandringsagenter.
Helt konkret tilfører de følgende til din organisation:
- Medarbejdere, der arbejder med deres personlige udvikling, bliver klogere og mere modige til at gå ind i forandringsprocesser.
- Når dine medarbejdere kommunikerer forandringer professionelt, kan de bedre imødekomme og støtte patienter og pårørende i forandringer.
- Forandringskommunikation skaber succesfulde patientforløb, fordi patienten motiveres til at tage ansvar for egen sundhed.
- Forandringsparate medarbejdere skaber en stærk organisation, der udnytter forandringer positivt.
- Når dine medarbejdere kan gå ind i forandringsprocesser, bidrager de til en høj standard inden for i sundhedsplejen.
- Det psykiske arbejdsmiljø forbedres, når medarbejderne får mere indflydelse og bidrager til organisationens succes – og gør en forskel for både ledere, patienter og pårørende.
Udbytte for deltageren
Når du har gennemført forløbet, kan du forvente, at:
- Du forstår og kan håndtere komplekse forandringsprocesser, så du kan forbedre praksis og patientpleje.
- Du lærer at tilpasse din kommunikation til hver enkelt patient og pårørende.
- Du får værktøjer til at skabe forandringer og bidrage til at skabe et harmonisk arbejdsmiljø.
- Du lærer om forandringers komplekse natur, og hvordan du bliver en værdifuld sparringspartner på ledelsesniveau.
- Du øger din selvtillid som ressource i forandring.
Det faglige indhold
På “Forandringskommunikation i et relationelt perspektiv” får den studerende en række grundlæggende kompetencer og færdigheder samt basisviden om kommunikations- og forandringsteori. Modulet giver den studerende relevante værktøjer og modeller, der nemt kan overføres til virkeligheden.
Viden og forståelse
- Grundlæggende viden om kommunikations- og forandringsteori
- Forståelse for forandringskommunikation i praksis
- Viden om enkle værktøjer og modeller, så I kan kommunikere forandringer på en modtagerorienteret måde
- Viden om organisatoriske forandringsprocesser
Færdigheder
- Kan anvende forandringsværktøjer i praksis
- Kan indgå i større organisatoriske forandringer og se muligheder i dem
- Kan facilitere forandringer på egen hånd
- Kan analysere og forstå de forskellige trin i forandringsprocesser
Kompetencer
- Kan tilpasse den rette kommunikation til hver enkelt patient og pårørende
- Kan skabe positive forandringer og bidrage til et harmonisk arbejdsmiljø
- Kan fungere som sparringspartner på ledelsesniveau
Forløbet
På forløbet bliver der anvendt forandringskommunikationsteorier og -værktøjer, som kobles til praksisnære cases fra hverdagen som sundhedsfaglig ansat i sundheds- og omsorgssektoren.
Den studerende får hjælp til at mestre forandringskommunikation med afsæt i det relationelle gennem forskellige udviklingsøvelser og gennemtestet teori. Der bliver afsat tid til at diskutere, dele erfaringer og reflektere over læringen, så den studerende både udfolder og udvikler sig.
For at sikre, at forløbet bidrager bedst muligt til den enkeltes læring, og samtidig skabe optimale rammer for det kollektive læringsrum, er det et krav, at deltagerne sætter tid af til forberedelse før hver undervisningsgang.
Forløbets fokusområder
Der arbejdes blandt andet med:
- Kommunikationsteori og modeller inden for forandringskommunikation og -processer
- Udforskning af Kotters forandringstrin, og hvordan de anvendes i sygeplejepraksis
- Rollen som forandringsagent, og hvordan den bruges organisatorisk og i patientpleje
- Dybdegående undersøgelse af begrebet psykologisk tryghed som en afgørende kompetence i vedvarende forandringer
Praktisk info
Den merkantile diplomuddannelse (valgfag)
Varighed: 4 undervisningsdage i tidsrummet 8.00-15.30
Holdstørrelse: Minimum 18 deltagere
Eksamen: Institutionen, der tilmelder deltagerne, bestemmer selv, om der anvendes individuel prøve eller gruppeprøve som afslutning på forløbet. Bedømmelsen er altid individuel, uanset om der er tale om individuel prøve eller gruppeprøve. Vurderingen sker med ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
ECTS: 5