Bevidsthedsmodellen

Bevidsthedsmodellen hjælper med at skabe bevidsthed om og tage ansvar for vores energi. Det er en vigtig model, fordi mange mangler bevidsthed om den energi, de sender ud til deres medmennesker, og hvilke energier de lader sig påvirke af. På den måde kan modellen bidrage til at skabe et sundt og positivt psykisk arbejdsmiljø.

Hvorfor Bevidsthedsmodellen?

Bevidsthedsmodellen er relevant for alle, der ønsker at styrke deres psykiske arbejdsmiljø. Modellen giver bevidsthed om den energi, du giver videre til dine medmennesker og den energi, du modtager – fx når du møder ind på arbejde.

Du har fx altid et valg om, hvordan og hvor meget du tillader, at din kollegas negative energi påvirker dig. Når du vælger at lede efter det gode, bliver din dag også anderledes.

Der er ingen der siger, vi konstant skal være glade, men vi kan være bevidste om ikke at lave dybe suk. Vi har et valg hver dag i forhold til hvilken energi, vi ønsker at sende ud til vores kolleger.

Hvad er Bevidsthedsmodellen?

Med modellen lærer du og dine medarbejdere at tage ansvar for den identitet, I ønsker at skabe. De fleste af os ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er rart at være. Og det er kun muligt at skabe, når vi alle er bevidste om og dermed sørger for at kreere den gode energi.

Bevidsthedsmodellen tager udgangspunkt i et usynligt og et synligt lag:

Det usynlige lag har at gøre med vores fem sanser, og hvordan de påvirker os. Når vi hører noget fra vores kollega, påvirker det vores tanker, følelser eller energi. Hvis vi har en konflikt med en kollega, påvirker det vores tanker om den kollega. Eller det kan påvirke vores følelser om os selv – fx vores selvværd: “Åh, jeg er også bare så dårlig til det her”. Det påvirker den energi, der lagrer sig i kroppen, og som vi ubevidst sender ud til omverdenen.

Man taler om, at energien smitter andre som en virus, da den kan smitte ud i tredje led – fx når vi tager det negative humør med hjem i privaten eller ikke smiler til ekspedienten.

Det synlige lag er den adfærd, du kommer med, fx på din arbejdsplads.

Den viser tydeligt resultatet af den dør, du valgte at træde ind ad – den grønne, positive dør med plusserne eller den røde, negative dør med minusserne.

Effekten af at arbejde med Bevidsthedsmodellen

  • Øger fokus på positiv energi på arbejdspladsen
  • Skaber samarbejde blandt medarbejdere om at fokusere på de gode ting og eliminere negativ støj, fx brokkerier
  • Forpligter medarbejderne på at gå ind ad ’den grønne dør’ og finde plusserne i arbejdsdagen
  • Bidrager til en åben kommunikationskultur, hvor der både er plads til de gode og dårlige dage

Scroll to Top