Ældreområdet, Lemvig

Styrket arbejdsmiljø og sammenhold på tværs af 200 medarbejdere

Udfordring
Ældreplejen i Lemvig-området kom til Affectum med en vigtig ambition: De ønskede at skabe en stærkere fællesskabsfølelse mellem deres mange teams på cirka 200 medarbejdere. En udfordrende opgave, da de på grund af deres forskellige funktioner og vagtskemaer næsten aldrig ser hinanden.

De ville også forbedre deres psykosociale arbejdsmiljø ved at have fokus på personalets personlige udvikling. Deres mål var at udvikle et personale, der følte sig stærkere og mere robuste til deres udfordrende hverdag: De ville øge medarbejdernes selvværd gennem kendskab til egne styrker og svagheder og i forlængelse heraf skabe bedre trivsel i ældreplejen.

Birgitte Nielsen er områdeleder i Lemvig-området for fem mellemledere. Hun leder en sammensat personalegruppe med vidt forskellige fagligheder: plejehjemsmedarbejdere, hjemmepleje, dagcentermedarbejdere, pedeller, sekretærer, centralkøkken-medarbejdere og ergoterapeuter. For at skabe symmetri i læring og udvikling deltog alle 200 medarbejdere på tværs af funktioner i VækstKULTUR®-forløbet.

Værktøjer
Medarbejderne blev delt op i otte hold og sat sammen ud fra deres arbejdsområde. Birgitte har været begejstret for de værktøjer, de har tilegnet sig gennem forløbet. Især fordi de var enkle at arbejde med for hendes medarbejdere og gjorde læringen nemmere: “Jeg synes godt om alle modellerne. Det er nogle gode tegninger, og det er nogle nemme, tilgængelige teorier at forstå.”

DISK-værktøjet hjalp medarbejderne i både deres personlige udvikling og med at styrke deres samarbejde. Gennem kendskab til egne personprofiler har de fået nemmere ved at forstå og acceptere sig selv. Og ved at lære deres kollegers profiler at kende har de arbejdet med at styrke deres sociale relationer og samarbejde: “Vi har brug for alle, og DISK-profileringen hjælper os med at italesætte, at vi skal lære at forstå hinanden,” fortæller Birgitte.

Sammen med de øvrige ledere husker Birgitte at bringe værktøjerne i spil, når de har personalemøde eller møder en konflikt i deres dagligdag. Men også når det går godt, bruger de appreciative inquiry til at italesætte de gode historier. Sideløbende arbejder de på at gøre værktøjerne endnu mere synlige, så de ikke bliver glemt i en travl hverdag: “Vi skal have hængt dem op eller lagt dem på gulvet. De plancher, Affectum har lavet, skal være synlige.”

Effekt
Trods en udfordrende proces med personaleudskiftning, vagtplaner og rekruttering – for både medarbejdere og mellemledere – oplever Birgitte en tydelig ændring i hendes medarbejderes selvværd. Ved at arbejde intensivt med sig selv har de fået øje på deres personlige styrker og fundet ud af, at der er brug for dem og deres kompetencer. Og de er blevet bevidste om, at der er en grund til at de reagerer og bliver påvirket forskelligt:

“Det er svært at grave i sig selv og finde ud af, puha, det er derfor, jeg gør, som jeg gør. Eller det er derfor, jeg bliver ked af det, når hun siger sådan. Det er en hård, men nødvendig proces, hvis du vil udvikle dig og indgå bedre og stærkere i fællesskabet.”

Det er også lykkedes at skabe tættere relationer for personalegruppen i de enkelte afsnit. Dels har det styrket samarbejdet og fællesskabsfølelsen at kende til hinandens profiler. Dels har deres tid sammen gjort en forskel – fordi de undervejs på forløbet har haft mulighed for at drøfte problemstillinger, som de ellers ikke har haft tid eller mulighed for: ” VækstKULTUR®-forløbet har været med til at gøre en forskel, fordi det sørgede for, at man var hyppigere sammen med de kolleger, man ellers ikke ser så meget til daglig, men som faktisk er ens tætteste kolleger,” afslutter Birgitte.

Vi har brug for alle, og DISK-profileringen hjælper os med at italesætte, at vi skal lære at forstå hinanden.

Områdeleder

Øget medarbejdertrivsel: Medarbejdernes selvværd er øget, og de har et stærkere blik på egne styrker.

Styrket samarbejde via et større kendskab til styrker og forskelligheder: Medarbejderne ved, at de har brug for hinanden.

Ændret kommunikationskultur, hvor hvisken i krogene og sladder til lederne er blevet udskiftet med direkte kommunikation.

Alle ledere i Lemvig-området udarbejder DISK-profiler på alle nye medarbejdere.

Tættere berøringsflade mellem de mange teams, da de har fået mulighed for at bruge mere tid sammen gennem forløbet.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os allerede i dag, vi er klar til at hjælpe dig videre godt videre.
Scroll to Top