Ønsker du som leder at udnytte din arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsmåling bedre? Affectum arbejder ud fra, at din APV/trivselsmåling skal være et værktøj til sund virksomhedsdrift og et styrket psykisk arbejdsmiljø.
Når vi samarbejder med kunder, hører vi ofte, at arbejdet med arbejdspladsvurderinger og trivselsmålinger er en pligt, der bliver gjort udelukkende for at tilfredsstille Arbejdstilsynet. Det perspektiv gør vi op med, så din APV/trivselsmåling går fra at være en byrde til et udviklingsværktøj for din organisation.
Styrket udbytte af APV/trivselsmåling
Virksomheder oplever ofte, at de får for lidt ud af arbejdet med deres APV/trivselsmåling. Det skyldes, at det kan virke som ressourcespild, hvis det udelukkende er for syns skyld. Hvis du reelt vil bruge din APV/trivselsmåling til at styrke tillid, tryghed og trivsel – og dermed dit psykiske arbejdsmiljø – kræver det tid.
Vi oplever indimellem også ledere, der fortæller, at de er trætte af APV-resultater, der handler om forslag, de mener er småting. Det kan være den manglende pære på toilettet, den slidte markering på P-pladsen, som en APV/trivselsmåling typisk kan kredse om, hvis du ikke stiller de rigtige spørgsmål.
Tænk din APV/trivselsmåling større og udnyt metodefriheden
Stiller du de rigtige spørgsmål, får du et redskab, der sætter gang i din virksomhed på flere niveauer. Men det kræver, at du bruger din APV/trivselsmåling hensigtsmæssigt. Og det kan Affectum hjælpe med.
Derfor skal du stille spørgsmålet: Hvad kan og bør min virksomhed få ud af en APV/trivselsmåling? Og her skal du tænke så stort som muligt, så den kan bane vej for større, nødvendige forandringer i organisationen.
Din APV/trivselsmåling kan designes skarpt og målrettet til din virksomhed, så den passer til din virksomheds udviklingsmål. Det gode ved en APV/trivselsmåling er, at der er metodefrihed. Arbejdspladsvurderingen skal gennemføres, men der er intet krav til, hvordan og i hvilken form. Du kan altså selv tage stilling til, hvilke spørgsmål, der skal belyses og indgå i arbejdet med en APV/trivselsmåling.
Denne metodefrihed bliver ikke udnyttet nok. Vi oplever, at flere virksomheder bruger et standardiseret spørgeskema, der måske er designet til en helt anden virksomhed eller branche. Når det sker, oplever medarbejderne, at arbejdet med APV/trivselsmåling bliver pligt, i stedet for at den bliver brugt til – med gejst og gnist – at optimere virksomhedens arbejdsmiljø, herunder det psykiske arbejdsmiljø, som Affectum er eksperter indenfor.
Som leder er en APV/trivselsmåling uomtvisteligt et redskab, der kan gøre stor gavn for din organisation. Du får mulighed for at identificere strømninger, potentielle frustrationer og andre trivselsmæssige spørgsmål, og de tillidsvalgte kan følge op på stemninger i organisationen på et oplyst grundlag.
Sådan får du bedst udbytte af din APV/trivselsmåling
Vores personlige erfaring siger, at udgangspunktet er, at man lægger noget arbejde i at tilpasse sin APV/trivselsmåling til organisationen – både i form og indhold.
Det er et simpelt, men afgørende råd: Stil de rigtige spørgsmål. Gør dem vedkommende for din organisation og sørg også for at handlingsplanerne bliver relevante for din organisation og især organisationens medarbejdere.
Selvom der er metodefrihed på en APV/trivselsmåling, skal følgende forhold altid adresseres:
- Hvordan står det til i organisationen?
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. - Hvad er vigtigt?
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemstillinger. - Stillingtagen til sundhedsudfordringer?
Er der forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefravær? - Handleplan
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens potentielle arbejdsmiljøproblemer. - Opfølgning
Procedure for opfølgning på handlingsplanen.
Hvis disse formelle krav overholdes, kan man med fordel selv designe sin proces. Det kan være en stor hjælp med en erfaren konsulent, der kan skabe dybde i dialogen, analysere og udtrække det væsentligste og hjælpe med at sætte en ramme for designet.
De tre typiske niveauer, der fører til udvikling
Der findes mindst tre typiske niveauer, hvorfra du som leder kan starte en udvikling. Lovgivningen kan godt overholdes med et fundamentalt risikofokus, men det er sjældent det fokus, der løfter energien. Sørg for, at din APV/trivselsmåling er knivskarp på de forhold, der enten hæmmer eller fremmer den organisatoriske energi og trivsel.
De tre udviklingsniveauer:
1: Det eksistentielle niveau: Sikrer at arbejdsmiljøloven overholdes, og at der ikke er risikofaktorer i miljøet.
2: Det sociale niveau: De forhold, som vedrører trivsel, tilfredshed, integration og samarbejde.
3: Formålsniveauet: Oplevelsen af formål, mening og udvikling. Her er der tale om spørgsmål rettet mod den fælles forståelse for den indre intention i arbejdet, gejst og mening i organisationen.
Tænk ud over risikofaktorerne
I Arbejdstilsynets regi er der – fordi der er tale om en myndighed med tilsyn – fokus på risikofaktorer. Man skal kunne gå på arbejde uden at blive syg af det. Derfor har mange APV/trivselsmåling-systemer fokus på Det eksistentielle niveau og dermed spørgsmål som af den sunde organisation kan virke trivielle. Men der er intet, der forhindrer en organisation i at sætte større fokus på Det sociale niveau og Formålsniveauet.
Hvis organisationen designer sin APV/trivselsmåling ud fra den logik, at den skal være vedkommende for organisationen, er der allerede sat en udviklingsproces i gang. Alene dialogen om, hvordan APV/trivselsmålingen skal se ud, skaber opmærksomhed på fælles mål, og det kvalificerer resultatet.
Affectum anbefaler til enhver tid en skræddersyet metode og proces. Den giver merværdi i form af udvikling og større sammenhold i organisationen. Men du kan også hente brancherelaterede redskaber på Arbejdstilsynets hjemmeside – disse redskaber sigter dog primært på Det eksistentielle niveau og altså på Arbejdstilsynets reaktionsområder.
Kontakt Affectum via kontaktformularen eller tlf. +45 4390 1461, så hjælper vores autoriserede miljørådgivere dig med at afklare din organisations specifikke behov.