Mange arbejdspladser bruger energi og kræfter på at udrede konflikter og fejl, der kunne være undgået, hvis kommunikationen var tydelig fra starten. Det skaber ikke kun et usundt arbejdsmiljø, når kommunikationskulturen ikke fungerer – det tager også tid fra kerneopgaven og hæmmer væksten.
På dette forløb lærer vi dig og dine medarbejdere at kommunikere tydeligt med hinanden. I bliver skarpe på, hvordan I bruger jeres kommunikation til at skabe mere effektive arbejdsdage og et arbejdsmiljø med mere glæde og trivsel.
Vi arbejder med at forstå og beherske kommunikationens kunst med konkrete og enkle kommunikationsværktøjer, som du og dine medarbejdere kan bruge med det samme.
Undgå at spilde kostbar tid på konflikter og misforståelser
Vi oplever ofte, at organisationer bruger deres knappe og kostbare ressourcer på at udrede konflikter og uheldige misforståelser – der kunne være undgået med tydelig kommunikation.
Men hvorfor er det så hamrende svært at kommunikere, når det er det, vi mennesker bruger det meste af vores tid på? Og hvorfor ender vores ord ofte i hårdknude, når vi gerne vil sige vores mening og udtrykke vores bekymringer, fx omkring en arbejdssituation?
Selvom vi bruger omkring 80 % af vores hverdag på at kommunikere, er det de færreste, der rent faktisk kender til de psykologiske principper bag tydelig kommunikation.
Skab tryghed og trivsel med tydelig kommunikation
Tydelig kommunikation handler om at udveksle behov, bekymringer, forventninger, ideer og vigtige informationer med vores kolleger på en autentisk, direkte og ærlig måde. Det er vejen til mere effektivitet og et tillidsfuldt psykisk arbejdsmiljø.
Når du og dine medarbejdere mestrer tydelig kommunikation, vil jeres psykiske arbejdsmiljø forandre sig. Det bliver mere rart at gå på arbejde, når I ved, hvordan I kommunikerer tydeligt, og det giver tryghed, når du og dine medarbejdere ved, hvor I har hinanden, fordi I får tingene sagt. Det skaber ikke bare en sund arbejdsplads, men også en mere produktiv og effektiv.
Er forløbet noget for din organisation?
Forløbet henvender sig til alle organisationer, der vil styrke deres interne kommunikation og skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø.
Kan du genkende et af nedenstående punkter, er forløbet oplagt for din organisation:
- Vi vækster, men har brug for redskaber til at gøre vores kommunikation mere tydelig
- Vi oplever kommunikationsudfordringer i personalegruppen og mangler metoder og værktøjer til at løse dem
- Vi er underbemandede og vil gerne være mere effektive i vores kommunikation, så vi kan mindske spildtid
- Vi vil gerne mindske og forebygge interne misforståelser, konflikter og ineffektivitet
Sådan skaber vi vækst i jeres interne kommunikation
Vi baner vejen for mere empatisk og effektiv kommunikation ved at skabe en dybere forståelse for hinandens perspektiver og unikke måder at opleve verden på. Vores tilgang fremmer en kultur, hvor forskelligheder ses som styrker, og hvor dialog er bygget på gensidig respekt og forståelse. Vi træner dig og dine medarbejdere i at mestre de vigtigste kommunikationsprincipper – så I kan bruge dem i jeres virkelighed.
Helt konkret arbejder vi med:
- Klar og tydelig kommunikation
- Kommunikation i konfliktsituationer og udredning af misforståelser
- Direkte og empatisk kommunikation
- Spørge- og lytteteknikker
- Mødekommunikation – til mere effektive møder
- Håndtering af ukonstruktiv kommunikation – hvor følelser og vrede bliver aktiveret
- Implementering af kommunikationsprincipper til hverdagen
- Feedback – hvordan vi giver og modtager feedback
Derfor vil din organisation stå stærkere efter forløbet
- En stærk intern kommunikationskultur øger dine medarbejderes effektivitet og bidrager til mere vækst på bundlinjen
- Når dine medarbejdere kommunikerer tydeligt og ærligt med hinanden, undgår I at bruge tid på fejl, misforståelser og konflikter
- Din organisation får medarbejdere, der er aktive medspillere og holder en god omgangstone
- Modige medarbejdere, der udtrykker sig tydeligt og ærligt med respekt for hinanden, skaber et sundt psykisk arbejdsmiljø
Det kan du som deltager forvente af forløbet
- Du får indsigt i de psykologiske aspekter ved effektiv kontra vanskelig kommunikation
- Du får konkrete metoder og værktøjer til, hvordan du kommunikerer effektivt med din leder og kolleger
- Du lærer at kommunikere klart, kort og konkret, når der skal træffes hurtige beslutninger – fx til møder eller i pressede situationer
- Du får viden om, hvordan du tilpasser din kommunikation til den situation, du står i, og lærer at praktisere empatisk kommunikation
- Du lærer effektive spørge- og lytteteknikker, der gør dig til en bedre kollega og samtalepartner
- Du får mulighed for at blivee en medspiller i at skabe tryghed, tillid og et godt samarbejde mellem dig og dine kolleger
Det praktiske
Temaet kan tilrettelægges ud fra jeres behov og ønsker – både hvad angår varighed og antallet af deltagere.
På vores første dag, får du og dine medarbejdere udleveret det materiale, vi gennemgår igennem forløbet, og som I kan bruge efterfølgende i jeres hverdag. Der vil være fuld forplejning alle dage – morgenmad, frokost, eftermiddagskage og kaffe, te og vand ad libitum.