Jeanette har de sidste 20 år beskæftiget sig med personlig udvikling, undervisning, terapi, rådgivning og vejledning – og har støttet mange mennesker i deres udviklingsprocesser både individuelt og i grupper. Jeanette har erfaring med at favne mange målgrupper – og uanset hvem Jeanette arbejder med, er hendes tilgang ressourceorienteret og anerkende.
Jeanette motiveres af at observere og lytte til hvor den enkelte er ”lige her og nu”; hvilke tanker og ord den enkelte har om sig selv, sit arbejde, gruppen og organisationen. Jeanette er god til at tage metaperspektiv – også i svære situationer, hvor hun formår at trække den enkeltes kompetencer og udfordringer frem i lyset, på en anerkendende og respektfuld måde, og dermed give den enkelte eller gruppen mulighed for at få følelsen af ejerskab over egen udvikling.
Jeanette evner i forandringsprocesser at skabe et nærværende, trygt og autentisk rum – og er kendt for opmuntrende og omsorgsfuldt at puffe mennesker til udvikling.