Den professionelle TRIO

Et vellykket TRIO-samarbejde er afgørende for både trivsel og effektivitet i organisationer. Men det kræver dedikation at få samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse til at fungere. 

Forløbet ‘Den professionelle TRIO’ rådgiver og støtter dig i at skabe et professionelt TRIO-samarbejde i din organisation.

En TRIO består af tre parter: tillidsrepræsentanter (TR), arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og ledere. Et professionelt TRIO-samarbejde understøtter samarbejdet mellem disse tre funktioner, så både faglige, arbejdsmiljø- og ledelsesmæssige behov bliver tilgodeset.

TRIO-samarbejdets formål er at give kerneopgaven optimale betingelser og møde medarbejdernes ønsker og behov. Et professionelt TRIO-samarbejde formår at skabe samarbejde og kommunikation mellem kollegaer, vagtlag, ledelsen og TRIO’en selv, så alle føler sig som en del af en helhed, der løser kerneopgaven og styrker trivslen i organisationen.

Forventningsafstemning og tillid i TRIO-samarbejdet

Et velfungerende TRIO-samarbejde bruger hinandens styrker til at skabe de bedste betingelser for arbejdspladsen. Når medlemmerne mødes, skaber de et unikt sparrings- og vidensrum, hvor de kan vende bekymringer, spørgsmål, ideer og tanker om emner, der berører arbejdspladsen.

Forventningsafstemning er en vigtig del af et professionelt TRIO-samarbejde, fordi der kan være forskellige forventninger til, hvordan der arbejdes, og hvad der arbejdes hen imod. Afstem derfor, hvad TRIO’ens vigtigste opgaver er? Hvordan I bedst får løst opgaverne? Hvad er vores rollefordeling og ansvarsområder?

Mange mulige gevinster med en professionel TRIO

TRIO’ens hovedformål er at gøre arbejdspladsen bedre – både i forhold til kvaliteten af kerneopgaven og medarbejdertrivslen.

Når der etableres et stærkt samarbejde fra start, er der gode gevinster at hente på sigt – både i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og kerneopgaven. Derfor er det også nødvendigt, at samarbejdet evalueres kontinuerligt.

Det er muligheden for at få flere perspektiver og idéer på bordet, der gør TRIO-samarbejdet genialt. Fx er tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tættere på medarbejderne og kender derfor deres bekymringer mv. De har adgang til viden, du som leder ikke nødvendigvis har adgang til i det daglige.

TRIO-samarbejdet giver dig som leder en unik mulighed for at få indblik i medarbejdernes trivsel, og du får dermed støtte til at løse dine ledelsesopgaver endnu bedre.

Er den professionelle TRIO noget for din organisation?

Forløbet henvender sig til organisationer, der ønsker et stærkt udviklende og professionelt forløb for TRIO-teams på tværs af organisationen. Et forløb, der styrker samarbejdet i det enkelte TRIO-team, samarbejdet på tværs og gør arbejdspladsen attraktiv.

Hvis du kan genkende et af nedenstående punkter, er forløbet relevant for din organisation:

  • Vi ønsker at skabe et godt fundament for TRIO-samarbejdet i vores organisation, men vi ved ikke, hvor vi skal starte.
  • Vi har allerede etableret TRIO’er i vores organisation, men vi vil gerne styrke samarbejdet, så roller, ansvar og opgaver er mere tydelige.
  • Vi vil gerne gøre samarbejdet i vores TRIO-teams mere professionelt og udviklende.
  • Vores TRIO-samarbejde er oppe at køre, men det fungerer ikke efter hensigten, og vi ser ikke de resultater, vi ønsker.

Sådan skaber vi et professionelt TRIO-samarbejde

Gennem forløbet får du rådgivning og støtte til at styrke din organisations TRIO-samarbejde. Vores erfarne ProcesSpecialister hjælper med at etablere effektiv kommunikation, forståelse og samarbejde mellem TR, AMR og ledelse.

Forløbet er en blanding af korte oplæg, diskussioner og træning gennem praktiske øvelser. Du kommer til at bruge din erfaring, øve dig i teknikker og får nye værktøjer. Der forventes stor deltageraktivitet.

Helt konkret arbejder vi med:

  • DISK-modellen
  • Tillid og åbenhed i kommunikationen
  • Reflekterende teams som feedback
  • Teamets fem dysfunktioner
  • Forventningsafstemning mellem parter
  • Psykologisk tryghed
  • At komme fra ord til handling

Derfor står din organisation stærkere efter forløbet

  • Forbedret samarbejde og kommunikation mellem TRIO-parterne
  • Styrket sammenhængskraft og en følelse af fællesskab i organisationen
  • Optimalt fokus på kerneopgaven og medarbejdernes trivsel
  • Forbedret effektivitet og trivsel i organisationen
  • Bedre dialog og samarbejde i forhold til at tackle de forskellige interesser, som ligger under TRIO’ens ansvarsområder
  • Velfungerende TRIO’er, der kan håndtere konflikter og svære situationer i organisationen

Det kan du som deltager forvente af forløbet

  • Du får indsigt i egne og andres adfærdsmønstre
  • Du får bevidsthed om dit eget udviklingspotentiale
  • Du får indsigt i, hvordan tillid opbygges og nedbrydes
  • Du lærer TRIO’ens roller og grænser bedre at kende indefra
  • Du lærer, hvordan du kan arbejde med at øge engagementet hos dine kolleger i forhold til TRIO’ens arbejde
  • Du får kendskab til empatisk nysgerrighed og reflekterende teams som værktøjer i TRIO-samarbejdet

Det praktiske

Temaet kan tilrettelægges ud fra jeres behov og ønsker – både hvad angår varighed og antallet af deltagere.

På vores første dag, får du og dine medarbejdere udleveret det materiale, vi gennemgår igennem forløbet, og som I kan bruge efterfølgende i jeres hverdag. Der vil være fuld forplejning alle dage – morgenmad, frokost, eftermiddagskage og kaffe, te og vand ad libitum.

Scroll to Top