Holdspilleren

– kend din rolle i samarbejdet –

Når medarbejderne trives, bliver der ro til at koncentrere sig om opgaverne, og graden af motivation stiger!​

I vores arbejdsliv indgår vi dagligt i forskellige grupper og teams for at løse opgaverne – både internt i vores virksomhed og med eksterne samarbejdspartnere. Hver gang skal mål, midler, roller, ansvar og lederskab defineres. Mange gange er det i sig selv en udfordring! En række metoder til at motivere og optimere samarbejdet kan sikre, at det bliver konstruktivt, positivt og udviklende.

Målgruppe

Dette forløb henvender sig til virksomheder der ønsker samarbejde, trivsel og anerkendende kommunikation hos deres medarbejdere og ønsker at sikre, at alle bliver hørt, forstået og respekteret i hverdagen.

Udbytte for virksomheden

Som virksomhed får du medarbejdere, der er klædt på til at samarbejde professionelt, således at al deres energi og fokus kanaliseres direkte over i deres arbejdsopgaver og ansvar. Samtidig opleves en større lyst til vidensdeling og udvikling.

Udbytte for deltageren

  • Du får evner til et godt og konstruktivt samarbejde
  • Du sikres selvindsigt, indlevelsesevne og evne til at reflektere
  • Du får evne til at sætte klare grænser og indgå aftaler i samarbejdet med andre
  • Du tilføres forståelse for forskelligheder og mulighed for påvirkning heraf
  • Du motiveres til at udvikle og få det bedste ud af samarbejdet
  • Du lærer at forstå din egen reaktion sammen med andre, og de andres reaktion sammen med dig
  • Du opnår viden om, hvad der påvirker kommunikation mennesker imellem, både positivt og negativt

Forløbets fokusområder

Der arbejdes bl.a. med:

  • Forskellige roller, egne opfattelser og stærke/svage sider
  • Teamets samspil – hvordan fungerer arbejdsgruppen
  • Bevidstgørelse af de roller, vi selv foretrækker, når vi arbejder i grupper
  • Afdækning af sin rolle i forhold til Johari’s vindue
  • Menneskers forskellighed – respekten for den enkelte
  • Venlig fastholdelse af krav, grænser og mål
  • Aktiv lytning med anerkendende respons
  • Konstruktiv feedback, der styrker trivsel og samarbejde
  • Empatiens betydning i samarbejdet
  • Personlig handleplan i forhold til at arbejde videre på egen hånd

Metoden

Forløbet er en blanding af korte oplæg, diskussioner og træning gennem praktiske øvelser og rollespil.

Du kommer til at bruge dine egne erfaringer, øve dig i teknikker og få nye ideer. Der forventes stor deltageraktivitet.

Praktisk Information

Varighed: 2 dage fordelt over 1-2 måneder på henholdsvis ½ dag, 1 dag og ½ dag. Holdstørrelse: max 16 deltagere.

Kommunikatøren – kommuniker klart og effektivt

Direkte dialog – udtryk dig, så det virker​.

Effektiv kommunikation handler om at kunne – og turde – udtrykke sine meninger og behov på en klar og ærlig måde, med respekt for sig selv og andre. En klar og ligeværdig kommunikation er grundstenen i alt samarbejde, konfliktløsning, nærvær og samvær med andre mennesker.

Klik her for at se hele beskrivelsen af Kommunikatøren.

Scroll to Top