– bryd dine uhensigtsmæssige mønstre –
Ønsker I bedre udnyttelse og større forståelse for de unikke styrker hos jeres medarbejdere?
Dygtige medarbejdere er dem, der kan identificere og forstå forskellige persontyper og deres adfærd og derefter overføre det til arbejdsdagen. Derved skabes endnu bedre resultater for den enkelte og for virksomheden.
En organisation bliver levende gennem de mennesker, som arbejder der. Der stilles til stadighed højere krav til, at vi skal samarbejde og kommunikere effektivt med hinanden. Men ofte kommunikerer vi på forskellige måder, og vi kan undre os over, hvorfor andre ikke forstår os eller reagerer anderledes, end vi havde forventet.
Derfor er det afgørende for enhver organisation at give den enkelte medarbejder nogle værktøjer, så han/hun har mulighed for at lære at forstå sig selv og derigennem også andre.
Målgruppe
Dette forløb henvender sig til virksomheder der ønsker deres medarbejdere klædt på til at få det optimale ud af deres samarbejde, samt indsigt for værdifulde samarbejdsrelationer.
Udbytte for virksomheden
Fælles sprog og referenceramme omkring personlig adfærd, samt optimeret udnyttelse af virksomhedens menneskelige ressourcer, og derved styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø.
Udbytte for deltagere
- Du får indsigt i egne og andres adfærdsmønstre
- Du sikres større selvmotivation om egne motivationsfaktorer
- Du får optimalt udbytte af andres motivationsfaktorer
- Du får en større bevidsthed om eget udviklingspotentiale
- Du tilføres en stærk forståelse for andre mennesker
Forløbets fokusområder
Der arbejdes bl.a. med:
- DISK modellen
- Anerkendende – værdsættende metode
- Hvad er forskellen på selvværd, selvfølelse og selvtillid
- Grundmodellen for selvindsigt og udvikling
- Indsigt i adfærdspsykologiens styrke
- De 3 mønstre der kan skabe enhver følelse
- Optimal brug af støttende overbevisninger
- Personlig handleplan i forhold til at arbejde videre på egen hånd
Metoden
Først udfyldes en profil med egen arbejdssituation for øje. Ud fra det fremkomne resultat skabes der forståelse for drivkræfterne på såvel generelt som personligt plan. Processen er med til at forstå, beskrive og udvikle de personlige ressourcer.
Forløbet er en blanding af korte oplæg, diskussioner og træning gennem praktiske øvelser og rollespil. Du kommer til at bruge dine egne erfaringer, øve dig i teknikker og få nye ideer. Der forventes stor deltageraktivitet.
Praktisk information
Varighed: 2 dage fordelt over 1-2 måneder med på henholdsvis ½ dag, 1 dag og ½ dag. Holdstørrelse: max 16 deltagere.
– Vidensdeleren – del din viden
Få sat retning på intern vidensdeling og sparring.
Vidensdeling og kollegial sparring handler om at blive bedre til at udnytte den viden, der allerede eksisterer i virksomheden og derved sikre et internt ejerskab for projekterne.