Udfordring
I 2023 købte Plejecentret Skolebakken ‘Den professionelle planlægger’, efter de havde afsluttet deres VækstKULTUR®-forløb. Målet var at skabe et stærkere samarbejde og kollegaskab mellem planlæggerne i kommunens afdelinger og teams.
Som planlægger er hovedopgaverne vagtplanen og daglig koordinering af, hvem der skal være hvor. Derudover har de en bred palet af andre opgaver, fx modtagelse og ansættelsesforløb for internationale medarbejdere, fortæller Karina Dyrkjær, der er en af Skolebakkens planlæggere og ansvarlig for det største team på cirka 60 medarbejdere.
Da Karina blev ansat som planlægger, var Skolebakken hårdt ramt af sygdom, og medarbejderne var frustrerede, så hun fik hurtigt ansvar for at tage de svære samtaler, men havde ikke nogen, planlæggerkolleger at sparre med. Det skulle ’Den professionelle planlægger’ lave om på.
Værktøjer
På forløbet arbejdede planlæggerne med værktøjer, der skulle styrke deres sammenhold og samarbejde og deres rolle som planlæggere. Blandt hjalp Dansegulvet med svære samtaler og har skabt et nyt rum, hvor det er acceptabelt at være åben og sårbar over for hinanden.
IGLO-modellen hjalp planlæggerne med at definere deres opgaver og placere den i organisationen. Fordi planlæggerne har en funktion, hvor de er problemløsere, havde de en tendens til at tage for mange opgaver, som de kunne sende videre.
Karina var glad for, at undervisningen var praksisnær, fordi undervisningen på den måde kontinuerligt blev koblet til de problemstillinger, planlæggerne oplever i deres hverdag. Det gør, at de redskaber, der italesættes i forløbet, giver mening, fordi undervisningen tager udgangspunkt i planlæggernes hverdag.
Effekt
Forløbet har skabt en betydelig ændring for Karina og hendes planlægger-kolleger. Planlæggerne bruger nu hinanden flittigt i dagligdagen. Det har taget noget af det pres, som planlæggerne har på grund af de mange dag til dag- opgaver, de skal forholde sig til.
Et initiativ, der er blevet igangsat efter forløbet er, at planlæggerne har fået igangsat årlige planlægger-møder, hvor de plejer deres kollegaskab, sparrer med hinanden, reflekterer og ideudvikler. Det var et stort ønske fra planlæggerne, og det er noget, der virker.
“Jeg suger de andres erfaringer til mig. Det at vi får idéer fra hinanden, har hjulpet meget, for måske kan jeg prøve dine ideer hos mig. Jeg kan virkelig se forskel fra før forløbet til efter. Før havde jeg slet ikke noget med de andre at gøre, men nu sparrer jeg ofte med mine kolleger.”
Som planlægger sidder ja-hatten generelt godt fast, og Karina genkender, at det indimellem har været svært at sætte grænser. Men fordi der nu er et fællesskab, er det blevet lettere at læne sig ind i det og stoppe op, når der er for mange opgaver eller en problemstilling, der er svær at løse alene.
”Hvis man har en problemstilling, jamen så ringer man. Og hvis der er sygdom, og vi har overskud af personale, så deler vi det med hinanden. Det var svært før, fordi vi jo ikke kendte hinanden, men det er der blevet mere af. Jeg synes forløbet har givet mere sammenhold og bedre samarbejde imellem os.”
Der er kommet en større åbenhed imellem planlæggerne, fordi Affectum har trykket på nogle knapper, der har fået dem til at gå et spadestik dybere: “Vi har deltaget i andre forløb, som jeg ikke føler har været så dybdegående. Der synes jeg, at Affectum trykker lidt hårdere på. De har været gode til at skabe et trygt rum, hvor der altid er plads til tårer. Jeg føler, at de har taget godt hånd om os.”
