Pleje- og omsorgssektoren er blevet inddraget heftigt under valgkampen. Det er en god ting, for det er på tide, at pleje- og omsorgssektoren får den opmærksomhed, den fortjener. Se Affectums 10 bud, der skal føre pleje- og omsorgsektoren ind i den fremtid, den fortjener.
Presset på landets social- og sundhedshjælpere og ledere er steget stødt under de sidste 10 års social- og ældrepolitik. Nu går den ikke længere. Sektoren skal have opmærksomhed og finansiering fra politikerne, så de dygtige medarbejdere kan yde service og omsorg for borgerne. Gitte Kilhof, direktør i Affectum, har på de sociale medier givet sine 10 bud på, hvordan 2023 skal se ud på området. Du kan se dem alle nedenfor.
Fravær af nærvær
Flere og flere ældre, færre og færre medarbejdere. Hvis de sidste 10 års politik fortsætter i den næste regeringsperiode, så kan Danmarks borgere godt glemme alt om en alderdom med nærvær og pleje.
Lamperne lyser rødt ude på plejecentrene. Mange er i undtagelsestilstand efter mange års massiv stress, pres og rekrutteringsudfordringer. Oveni har pleje- og omsorgssektoren haft det virkelig svært under corona med massiv utryghed og manglende trivsel.
Affectums projektledere og ProcesSpecialister oplever det fra første række, når vi i forbindelse med VækstKULTUR®-forløb, rådgivning eller ledelsessparring besøger plejehjem, hjemmepleje og plejecentre. Lederne bliver konstant revet ned fra kommandobroen og tvinges ud i driften som følge af personalemangel, og det efterlader medarbejderne ledelsesløse og frustrerede.
Opmærksomhed til dem med det største ansvar
I 2023 skal de, der bærer et af samfundets største ansvar på skulderen have opmærksomhed. De skal frem i lyset efter at være blevet efterladt i skyggen af usynlige ministre, der ikke tager dem og deres erhverv alvorligt.
De skal have den anerkendelse, de ressourcer og rammer, de fortjener. Kun på den måde kan Danmark leve op til velfærdssamfundets værdier.
Affectums 10 bud lyder:
2. Gør sektoren attraktiv at arbejde i
3. Mindsk lovgivningen & bureaukratiet
4. Prioriter et værdigt ældreliv
6. Giv lederne tid til ledelse
7. Styrk talentplejen og rekrutteringen
8. Kerneopgaven skal tilbage i fokus
9. Styrk samarbejde med de pårørernde
10. Hæv lønnen.